Tekstbase - kontekst
Du er på side 110 af 263 sider
Document Buttons
De fiire Hofvet vær, oc hafve Tienre mange,
Som ej giør ringe larm, naar de for alvor prange;
Til Østen hør Syd-ost, oc hâr tu Siide-vinde,
Med Vesten er Noor-vest, med Siide-vinde tvende,
De kunde fecte ret, saa det i tridtsen hviiner,
Oc før de legges ned, ret dict hver andre piiner:
Saa træder Noorden frem, hun Synden Odden byder;
Den fylger Syd-sydvest mod Nor-norvest som skryder:
Sydvest saa ridtser ud, Norvest med Mact angrifver,
Medfylger Vest-Sydvest, oc Ost Noor-ost fast knifver.
De sexten Faner hviid, hver Skipherr før i skiolde;
Dog hâer hans skibs-Compas end sexten til i volde,
Som svebe mellem hen, ham tiene men de recker,
Hand gaar en streg til lous, dermed hand hafn optrecker.
Den Østen med sin hær, mod Syndre kant som riider,
Er varm oc tør i vær, det volder Soolen bliider,
Som aarle gæster dem oc langt paa Dagen tiener,
Purgerer deres Plats, oc deres Stræder reener:
Men Vesten der imod med højre Siide-vinde,
Er temperered kaald, til Storm sig lader finde.
Thi Soel i Vester Ort, ej meget gammel blifver,
Oc efter sin Natuur, den fuct til Gafns fordrifver.
Den Morgen-Vesten Vind er icke sund som Østen,
Men gierne krank i Sind, dog meest hen ud paa Høsten.
Du Noorder est vel kaald med neste Frender dine,
Dog est du tør oc sund, med dine Dyder fiine:
Du gifver appetit, oc maden vel forøder,
Een tiidig Kok du est, du os ret leckert føder:
Men Synden Taare-mild med din Sydvest saa vaader,
Du est vel heed oc tør, men naar din Heede raader,
Hun drager til sig op hvad Vand hun immer finder,
Oc Siiden langer tiid som silde-poosen rinder,
Oc legges med en storm, det er din viis gemeenlig,
Du est ej gierne karsk, din gad' er heel u-reenlig.
Her til saa kortelig Urania du ranke,
