Tekstbase - kontekst
Du er på side 112 af 263 sider
Document Buttons
Urania saa viis, oc med dig discurrere,
Ja gifve dig derfor, tilbørlig Priis oc ære,
Men som jeg nu forstaaer, vilt du ej dvæle længe,
De andre Systre din' alt ere nu til Senge.
Hvad vil jeg sige da? Jeg maae mig lade nøje,
Thi Uranopolis paa Acho Bierg det høje,
Ej altiid aaben staar: Ej heller vil sig skicke,
Mand skulde med en Skaal, Ascræi brynd uddricke.
Var jeg som Apion den Polyhistor bedste,
Oc var af den Forstand, at jeg skøt alting vidste,
Om mig oc var forlænt, Ægæons hundred' Hænder,
At skrifve med; Oc om end Argus mig tilsender,
Vel hundred' Øjen, at jeg briller ej behøfde,
Oc Soolen mig med Lius oc Aaret efter-tøfde;
Dog blef det Himle-Slot af mig vel u-afritsed',
Med ald sin Herlighed om jeg skønt Pennen spidtsed?
Er oc ej min Fornuft den Viisdom høj at skrifve,
Hør derfor Musa op, lad got saa ærligt blifve.
Almæctig ævig Gud, ô alle Mesters Mester,
Du Een-volds Konge stoor, i Øster oc i Vester,
I Synder oc i Nør, der ofven i det høje,
Oc ned til mig igien; i hvort jeg skyder øje.
Hvad seer jeg uden dig? din Mact, de Krafter stoore,
Din Viisdoms høje Kunst din grundløs naades foore?
Jeg gennem Luften far, der staar du Gud den bliide,
Med Spanden i din Haand, med Saaen hos din Siide,
Du vel din Urte-gaard i største Brynde læsker,
Du blomstret ære-fuldt af soorten Muld udæsker.
Ja, af din Plante-spand den klare Viin nedflyder,
Oc med den samme Haand vor Bord med Brød du pryder,
Good Melk oc Honning sød, af Skyen du nedregner,
Vor Hiord saa tuusendfold formeerer du oc qvegner.
Jeg den Planete-lund med Tanken gennem riider,
Der est du stoore Gud, der staaer du Herre bliider,
Med Soolen i din Haand det Liuse Verdens Øje,
