Tekstbase - kontekst
Du er på side 115 af 263 sider
Document Buttons
Da bør i vore Land, Kong Davids Psalter klinge,
Nu lofver HErren good, den stoore med den ringe.
Men kommer hand herfor med skreckelige Torden,
Med Liunild, Storm oc Tyrk' at derfve Skov' oc Jorden,
Saa vi som onde Børn, maa' efter Brøødet lede,
Oc qvæget for vor Synd maa svelt' i Skof oc Hede:
Ja om den ifrig Gud den sunde Luft bortkalder,
Oc gifver Pest igien, at Folk som Græs henfalder,
Da skal hvert Moders Barn, den Bede-klokke lyde,
Til den fortørned Gud med Suk oc Bøn indbryde,
Hand Luften reense vil, sit Sverd i Balgen sticke,
Oc os vort daglig Brøød med sunder Luft tilskicke,
Nedlegge Storm oc Vind samt Torden oc den gromme,
Oc som en Fader mild, ned til os Syndre komme,
Det var alt Mose grif i de Ægypters Vaande,
Det var Eliæ Konst i Achabs Hunger-Lande:
Det var Kong Davids Bruug der Pesten fast grasseret,
Som ellers hafde vist ret Kong' oc Karl fortæret.
See, det Planete-Slot oc Luftens Huus det blanke,
Skal det saa, Musa good, u-seet for ofver vanke?
Skal mand til geistlig bruug et liidet det hen vende,
Før vi til Roo-sted gaa oc Aftenen hâr ende?
Den første Rørlighed, som allerhøjest svinger,
Der med sin Cirkel stoor de andre Loft omringer,
Oc drifver dem paa gang de sig saa kunstig røre,
Foruden hvis behielp de ellers intet giøre:
Det est du stoore Gud som ævig hafver lefvet,
Oc i det høje Choer oc ævig Himmel svefvet,
Som med din arm saa lang al Verdens Kreds omspender,
Oc hves der er udi hâr skabt med dine Hænder,
Hves der i rører sig hves Liif oc Lefnet hafver,
Det lefver, røris, er, af dine Naadens Gafver,
Foruden din Mandat kand Himlen intet giøre,
Oc hves som Aande hâer et Lædemod ej røre.
Hvo stadelig skal staa med stadig Stierner alle,
Af Kirke-Himmel din her under icke falde,
