Tekstbase - kontekst
Du er på side 120 af 263 sider
Document Buttons
Du som i gaar omløb højt ofver Bierg' at prale,
Nu settes du i Bæk oc i de dybe Dale:
Din Sømmer lang oc bred, sig nu ej viidre stræcker,
End Hafvet Flod oc Aa, oc bløde Vande ræcker.
Men Skof oc grønnen Lund, ja mark oc Ørk hin viide,
For dine Bølgers Mact, nu Fred oc Roo kand nyde,
Min Viingaard bær sin Fruct, min Ager bær sin grøde,
Min Nellik gifver Luct, samt Roos' hin hviid' oc røøde:
Dig spotter Bunden graa, som gaaer med lee at meje,
Dig skøder Hofmand ej, som tumler Hæst i Veje,
Den Fugl paa Lindeqvist oc Hiorten i de enge,
Kand du med al din Flood eet Foods-fied icke trænge.
Dog maa mand sig' om dig, Vand-høfding riig oc mæctig,
Du est en Kæmpe bold, en Konge stoor oc præctig:
Du bær i faufnen diin al Jordens Kreds den viide,
Oc laan den Skifherr Hafn i Storm oc Vinter tiide;
Skal Skifhren segl' oc roe, dit pas maa hand begere,
Skal Fiskren brede Dug hand dig maa hedr' oc ære.
Om Acheloo nu, om dig Neptune mæctig,
Om dig ô Jorderig, min Moder riig oc dræctig,
Er nu mit Sinds forset paa Moders maal at riime,
Paa denne Tiisdag ud til sildig Aften-tiime:
Skal jeg her kalde frem, Hafguder oc Gudinder,
De jucker, nicker, oc alt det i Flooden rinder?
Skal jeg udræcke Haand til Biergemænd de grumme?
Nej: Skof- oc Mark-mænd mig til hiælp ej skulle komme,
Men du ô stoore Gud, ô Skabermand, ô Herre:
Som ved dit Bud bort drefst snart Nerea med ære,
Oc den fordruckned Jord saa artig Skabeloned',
At den med Træ oc Fruct saa herligen er kroned,
Du som det stoore Haf henførde viidt af leede,
Oc ved din Haand self hâr støbt Flooderne de brede,
Bliif du min Styresmand oc min Pilotsmand goder,
Igiennem vilden Strand, elf, Aa oc striide Floder,
Ræk mig din trygge Haand, leed mig saa listelige,
