Tekstbase - kontekst
Du er på side 129 af 263 sider
Document Buttons
Oc sig bag Iisland hen i Grønlands Krog befinder,
Paa Nova Zembla slaaer, i Rydske buct sig stinger,
Oc i den hviide Søøe hand hopper, topper, springer,
Om Künden ud igien oc Kniskenes sig bøjer,
Oc langs med Norrigland sig hiem at Skaven føjer.
Sig mig du Ocean, sig frem Vand-konge mæctig,
Du Kiøbmands breede brooe, du Fiskens bolig dræctig,
Du Kongers Grentsemand oc Riigers Skel det bedste,
Som giør saa ofte Fred, foruden Folk oc Heste,
Som dæmper Førsters Mod, oc faaer tiit mellem penge,
Hvad skal jeg kalde dig arm-foldig kæmp' hin strenge?
Du skæmpter oc seer suurt, du reiser oc du fælder,
Du det Sørøfver-pak saa tiit slet ofvervælder,
Du rette Mage-løøs oc Ende-løøs tillige,
Hvo kand din stoore Mact oc al din Pract udsiige?
Du haer saa for mig seglt, mit Segl i stycker fluer,
Mit Skib er lak oc sprengd, i Kiølnen intet duer:
Jeg derfor legger op, jeg flag fra Stangen rifver,
Oc fra din Stoorlighed til andet mig begifver.
Haf tak du Typhis good, som førde mig til Lande,
Hafd' Acessæus raadt, jeg flød endnu paa Vande.
I førrige Seilats, mig Thetis ofte skenkte,
Oc Munden meer med Salt end Nectar-saft besprengte,
Dog ref hans Bitter-viin ej altiid eens paa Tunge,
Men tiit formælsked var med de riverer mange.
Al den Salt-sunde-Smag, den høje Gud bestilde,
Der hand det vilde Haf fra Jorderiig afskilde,
At Sylt-begærig Fisk i saadant Huus maa svemme,
Som dens Natuure sig kand allerbedst beqvemme:
Oc at det bløde Haf Skibs-Lasten, tung u-troolig,
Kand bære paa sin bag, oc føre til sin Boolig.
Thi at det Salte-Vand, end ferskt i ryg er stærker,
Det acter hver gemeen oc Læge-slaer det merker.
Hans Sild oc Eg til med, kand lagen skarp vel bære,
Som dog det færske Vand ret vel skal lade være:
