Tekstbase - kontekst
Du er på side 176 af 263 sider
Document Buttons
Oc du i Vester løøb oc Skibet maatte fylle,
Du haer i samme stund, gaaet Øster efter ville.
Jo viidre runden er, oc udi Luften højer,
Jo meere langsom oc, Planeten sig om bøjer:
Men den som nærmer er, oc buen hafver mindre,
Kand vejen fra sit huus, saa lang tiid icke hindre.
Deraf mand gitse kand, den siunlig Himle-throne,
Som Herren Land oc Vand, saa lysted' at med Kroone,
Oc med saa mange blus, beplante, ja bepryde,
Sit fulde lob, først i siu tusind' Aar kand nyde.
Du gamle raadrig Mand, du gylden-alders Fader,
Dybsindig af Forstand, Saturne, liig en Staader,
Forrynkdt i Panden din, tør, kaalder, fuld af Snue,
Haer dog din Fryden-borg i allerhøjste Stuue.
Din Vogn er idel Bly, din' Hæste gandske lade,
I tredev' Aar fra Huus, ring-kiører du i gade.
O klare Jupiter, en Søn, u-liig sin Fader,
Du deilig est oc mild; naar du for riiget raader,
Handhefver du med Mact, forplanter oc formeerer,
Hvis Segel-drager før, forderfver oc forhærer.
Den rundblaa Himmel-vej, i Sølrver-karm du køører,
Din' Hæste, Tegen tolf, dig tverts, i tolf Aar fører
Mars, ædel af Gemyt, dog ret en Klammer-snøger
Som intet andet giør, end Blods udgydning søger:
At hand den grønne mark, med blood kand ofverdrage,
Oc baade Hæst oc Mand, i dynd til halsen jage:
Da far hand iilig frem: Men ham Jern hiulet sinker,
Hans fluuend-kaade rend, saa viit i farten minker,
At før hand kommer hiem, oc sin ring-agen ender,
Haer Dionysius tre gange med sin' Hænder,
Afplucket Viingaard sin, oc traadt med sine fødder,
Den liiflig Druuen-Saft, baad' hviide-blank oc røøder,
Oc Ceres Laden sin tre gange tømt oc stoppet,
Med det guul-axed straa, med Engens Ære proppet.
Hvad skal jeg sig' om dig Guldhaarig Sool du milde?
