Tekstbase - kontekst
Du er på side 179 af 263 sider
Document Buttons
Haer du Orion seet, foruden Sluud oc Slabben?
Dog være langt derfra, jeg mig skuld' underfinde,
Med glindrig Stierne-baand, stærk Samson at bebinde
Oc Jovis Døttre tre (dem Skaldre parcas næfne)
Hoos den almæctig Gud, ved siiden sette jæfne.
Som Stoicanten giør. Thi HErrens kraft oc Volde,
Kand Soolens fluende karm foruden fingre holde!
Hand, hand kand striiden flood, oc stærkest' elfvevande
Befale vinkende, som Klippen fast at stande.
Mit visse facit er, at den self samme Herre,
Der sit stoormæctig nafn, til underdanig ære,
Haer alle Stierner skabt, oc dem ofvr Skyen højet,
Med gang, med klaren skin, med riger kraft fornøjet;
Hand dem saa mæctig er, oc saa i haanden fatter,
At ingen der iblant (med Alver eller Latter)
Hves hand vil hafve frem, kand hindre, kand forhemme,
Oc hvad hand hindre vil, kand fordre, kand forfremme.
Dog stat du stille her, med act at ofverveje,
Den stoore gifven kraft, Planet oc Stierner eje,
Besee grandgifvelig, hvad nød de Himle buer,
Ret baade dig oc mig, hvert Øjeblik med truer:
Oc mens vi ere hardt bestedd' iblandt Tyranner,
Faldt ydmyg ned paa Knæ, i HErren jeg formaner
Dit syndigt Hierte fat, som du det hafd' i hænde,
Oc løft det op til Gud, bed hannem fra os vende
Den magre dyre tiid, den stoore Frost oc Heede,
Det bloodig Martis Sverd, den gusten pest hin leede,
Hvormed os mangen gang, forskreckeligen truuer
Den grumme Stierne-hær, dit Øje det vel skuer;
At Gud ej steder til de syndig influentser,
Natuurens virckning, som i bloodet hoos dig grendser,
At faae slet ofverhaand: Men hand med hellig Kilde,
Dit Synde-hidsig Blood forlæske naadig vilde.
Ja endlig gifve det, at vi hans nafn til ære,
En sund oc helbred Siæl i sundest Legem bære.
