Tekstbase - kontekst
Du er på side 190 af 263 sider
Document Buttons
Foruden Moders nafn opfostred fordum tiide,
Du Thermuts kaarne Søn, men Jochebets med rette,
Af Vandet dragen op, du kandst det best berette,
Din læspe tunge sand der klarlig om formelder,
At Liifvet timelig, fra ævigt Liif udvelder,
Ja det selfstændigt Liif, al Liifsens Gud oc Kilde
Os Liif i Luft oc Vand, paa Jord, i Jord, bestilde.
Der Jordens Element heel konstigt var polered,
For inden med Metal, hviid, røød, bruun, blank, staffered,
Udvortis løf-behængd med græs bestrød at prale,
Et liifligt Paradiis, paa Bierg oc grønne Dale:
Da kunde Gud ej see, at Vandets Elemente,
Skuld' idel øde staae, sin grøde lenger vente,
Thi tog hand til sit Sprok, bød Moder Vand at blifve,
Oc af sit fuctigt skød strax Fisk oc Fugl at gifve,
Ja skulde sig med mact fra bred til bund hin dybe,
Med Fisk oc Feder-vildt, at leege, vrimle, krybe,
I slig u-tallig mængd, med sliig fordeeld Figuure,
Der ej begribis kand af Menniske-natuure.
Er Fisk i Moders Skød, i Vandet indlossered,
Men Fuglen vinge-skabt, er Luft-pallats foræred.
Thi enddog Fisk oc Fugl tilfelles Moder nyde,
Oc af Vands Element, som Urt oc Jord udbryde:
Dog deres Kiød oc Smag (forfaren det kand siige)
Samt deres vaane-sted, er icke maged' liige.
Af Moders arm oc barm naar stummen Fisk opdragis,
I Luften Fuglens plats, hand snart af dage tagis.
Det samme Fuglen Lydt, i Fiske-boolig møder,
Om nogen der udi ham mod Natuuren støder.
Men hver i eget huus er vacker, munter, lystig,
Behændig, værkelig, til al sin Gierning rystig.
Som dem oc gifven er, beqvemmest instrumente,
Beqvemme ferres-tøj hver til sit elemente:
I Luften tynd oc læt med Fedre, Svants oc Vinger,
Den lætte Fugle-æt sig yndelig fremsvinger:
