Tekstbase - kontekst
Du er på side 193 af 263 sider
Document Buttons
Ja det som ringer' er, en Koo-muscat maae være,
Kand dig (med ære sagt) en iilig vænding lære.
Beskajen, Baggen med, dig dansken, harpunerer,
Din fæde trafne-buug, den natte-lampe tærer.
End du Haa-kierling grum du Negste hvale-liige
Skuld' ej vor Musa her, om dig oc noget siige?
Du Fiske-kierling grem, skarpfindig, ô du hvasse,
Trafn-agtig, Geede-ram, lang-næsed Hugge-basse;
Som Hvalen reenlig er, den fuule stanck forsager:
Saa dig U-reenlighed oc ond Zibeth behager.
Det veed den Noor-mand haard, som kierlingen vil fange.
Thi sancker hand i haab forgiftig' Aadsle mange,
I Vidde-kurfven stoor, slig Dæssmer indelucker,
I Søøfald sættis uud sligt af den Kjærling sucker,
Som giør det Krabbe-fast, i Hafgrund vel forvared:
Før Strømmen noord oc Søøer, faaer engang neppe borret,
Kand det drek-gærig Beest af Aadslet lucte Tøfvet,
Oc strax i fluend Rend til Steden setter Løbet,
Der sidder Fisker vaad, med Tolfmarcks-angel kroged,
Med lenke-spitsed Kal, oc vaager efter Spoget,
Hans Angel er beklæd med forbemelte Mading:
Dermed forraskis tiit den grumme Fiske-hading,
Hves Lefver eene kand tolf Tønder Trafn forsvede,
Naar Fiskren mæctig blir, det farlig Beest, det lede.
Valrusken Oxe-stoor, som Sæle-hunden laaden,
Du Løve-munded Fisk, fiir-fødig, ond, fortraaden,
Med dine Kæfter stærck' half alne-lange Tænder,
Du mangen Fisker-baad, nu rund nu ende-vender,
Din sterke Kober-huud bespotter Øxer skarpe,
Det hvasse Sæle-spiud, Krog, Ruuse, fiske-varpe:
Men hvo dig ramme kand udi din tynde Tinding,
Hand blîr din Ofver-mand, oc du hans Sejervinding.
Den Skipper der sig meer af Vinding lader leede,
End af Nør-ledding blank, ofr de Abrolle-heede,
I Africanske Søøe oc Øster-indianske
