Tekstbase - kontekst
Du er på side 84 af 263 sider
Document Buttons
Oc der en Jomfru puur, for Mø oc Moder, gryste,
At hun til Verden hiid, en Frelser skulde bære,
Sin Fader, Brudgom bliid oc Broder huld med ære;
Oc at det Jomfru Liif den Herre skuld' omfange
Som Verden faufner al. En anden maae fremgange,
Der Satan var forviist, for Frelseren den Sande
Med stoor Ærbødighed, i Ørkens tørre Lande.
I Hafven Christum een Formaner ud at dricke,
Den bittre Dødsens Kalk som Fadren vilde skicke.
En anden sagde dem som Grafven aarle søgte,
At hand opstanden var, oc glæden dem forøgte,
At de der meente før, hand lefde her ej meere,
Ham finge self at see med Glædskab stoor oc ære.
En anden mod alt haab et Under aabenbared'
I det hand Fødselen den Døberes forklared'
En anden hastig gaaer, oc mørder samme stunde
Hver Søn først baaren, som i Memphis findes kunde
Dog blef forskaant hvert huus, hves poster var' anstrøde,
I Salve gvarde-sted med Lammets Blod det røde.
For Jerusolyma en anden hafver slaget
Senachribs stoore Lejr, oc hannem dermed plaget,
Fordi hand trodselig ej skamdis at ophøje,
De Sølf-afguder blind' ofvr Herren, i det høje.
See Øster-Konge-Mact de stoore stærke Valde,
Omkring Guds hellig Stad, beringde saa med alle,
At neppe Fuglen snar, en udfluct kunde viide,
End sige nogen Mand paa de bedrøfde tiide.
Der Ezechias nu en vel forsictig Herre,
Den Jammer vel forstood, som saais forhaand' at være,
Den blodig Børne Krop, oc Undersaatters Lenke,
Sin Dronnings skendsel grof, oc (som hand kunde tænke)
Sit eget Konge-blood, sit Liif i stycker mange,
Det røg-kar uden røg, oc Templens øde gange,
Guds Alter uden Brand, ja Herren uden Ære,
(Sligt kunde snart en Steen oc Stock i Hiertet skære)
