Tekstbase - kontekst
Du er på side 85 af 263 sider
Document Buttons
Sit Hofvet hand da strøer med Ask' oc sine Lender
Behenger med en Sæk, oc sig til HErren vender,
Som hørde strax hans Bøn, oc udskød med sin straale,
Paa den forbanded Haab, qvartert paa Bierg' oc Dale.
Thi der, om ilden klar, den søfnig Skarvact, hviilte,
Da Gud som Stadens Nød ansaae, vel snart bestilte
Her frem en Fecter kæk, en mæctig Himmel-kæmpe,
Som i Assyrers Lejr giør liust, den Fiend' at dempe,
Hans Sverd ej nøjdes, een, hvert hug, at slaae til Jore,
Men heele Compagnier, oc Regimenter stoore,
Nu for, nu bag, nu tverts, nu langs, hand vilde haste,
Den eene blodig Haab, paa anden hen at kaste.
Med flucten tænkte hver, sig derfra at unddrage,
Dog det for silde var: som Hverrelvinden fage
Omfløj det skarpe Sverd, i Luften uden arme,
Der vanked' ej Qvarteer; frisk an med største varme:
Oc som Vær-møllen kaad der om oc om sig drejer
Af Stormen stoor bevegd, dog mand ej seer det vejer:
Saa snart den Nat var end oc morgenens Carbunkel,
Brød ud, oc skuggen dref som Libanon giør dunkel,
Da den Hebræer staaer paa Salems Muure høje,
Seer uden Bue-piil nedlagt med Lystigt øje
Et hundret tusent Mand oc fem til fiirsindstiufve
Af den afgudisk Haab (det zifer kand ej liuge)
Oc saae dog ej den Mand som skarpe Sverdet førde,
Som svingde Fanen rød, oc dem af Marken kørde.
O I Bi-standre troe ô hellige Skyts Herrer,
Af voris Gud udsend', at I med Mact fortærer
Guds Folkes Fiender, hans Kirke saa forsvarer,
At Satan eders Haand med klapped ryg forfarer!
O Guds Legater kiær', I maae vel-komne være,
Jeg burd' at tage nu mod eder med stoor ære,
Jeg burd' oc eders Dyd langt ydermere priise,
Ja Gud, som eder frem forskicker, Lof beviise.
Men det nu saa er fat, at jeg skal længer reise,
