|
|
- Info
Tekstbase - kontekst
Du er på side
88
af
263
sider
Anders Arrebo: Hexaemeron (1618)
Anders Arrebo, Hexaemeron, København, Salamon Sartorius, 1618.
Anders Arrebo, Samlede Skrifter,
udg. Vagn Lundgaard Simonsen og Jørgen Glahder, København, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 1965. Bd. 1, s. 1-263.
Document Buttons
NAar Dagen bøjer sig, den Sool gaar under Liide,
Da flyer Fuglen op, oc viiger til en siide.
Da søger Ormen Huus, i Jorden sig forsticker,
Oc alle tamme Diur, til hvjle sig beskicker.
Til Roo-sted Folket gaar, blaa-bulsteret de vende,
Oc Kuren blæser Fred, ad gader Folk ej rende.
Men jeg da første Dag nu hafver faat til ende,
Nu Hesperus er nær med Aften-læg i hende,
Skal det ej da bær' ad, en liden blund at tage,
Men Øjet drager Straa, oc kand ej længer vage?
Nej, her er meer' i fad! den Biørne-huud til siide,
Det bær ej altid ad, den bløde Seng at sliide:
Endymionis søfn, Abronis kræsne Dage,
Vill' icke passe sig, saa jæfnlig til at tage:
Min søfn vel brydis maa, den tørre Hierne blødis,
Op, op min Siel oc Aand, for Herren stoor at mødis,
Her ind min Psalter good, frem, frem mit liflig Zither,
O Musæ, sødelig paa Harpen eder fliter:
I Fauni synger sterkt, at Skoven der ved springer,
Syng du Satyre klerk, at det i Bierget klinger,
Du fisk i blaa-grøn-haf, du fugl paa qvist hin grønne,
Spring om, ja runden om, siung skof-muteter skønne,
Thi den almæctig Gud, som Verden rund til-lyder,
Den ævig Ærens Sool, med anden Dag udbryder
Hand Verdens Malm oc Sæd, de Elementer fiire,
Det Chaos u-gestalt, begynder nu at ziire:
Pauluunet hand opslaar, med hvidt oc blaat formenger,
Hvormed hand Jordens Kreds høj-præctelig behenger:
En Hvelling blaa hand giør af vand, som jern det sterke,
Der med hand plancker ind, oc giør et eene-merke
For ofver-himle-vand: den u-begriblig tynge,
Ej giennem bryde kand, men maa der ofver klynge.
Paa dette tecke rundt, der leger Sool den klare,
|
