Tekstbase - kontekst
Du er på side 96 af 263 sider
Document Buttons
Oc anden Rigdom stoor, Clenodi, ædel-steene,
Tapeteri saa fiint, som det var Guld det reene,
Den Tempel ærefuld som Christian den fierre
Saa puur som drefved Guld, lood bygge Gud til ære;
Det Spansk' Eschurial, naar du de Spanske Gæster;
Oc Fransk fontaine-blaa naar du den Franske frester;
I England Londen stoor; I Sverrig Calmars Borrig,
Oc i stoor Førstens Land, for Muscou ej bær Sorrig,
I Holland Amsterdam; I Meisen Dresden præctig;
I Valland ej beseer, Venedig riig oc mæctig;
Da hâer du ude vært, som hiemm' i Aske-grue
Som hand der var i Rom oc Pafven vild' ej skue,
Bør os da icke meer det Himle-Slot at acte?
Med hvilket alle Ting jo ere vel betackte.
Udi hvis Borregaard al Jorden indeluckis,
Med hvilkets Pract oc Pral al Verden ofverpuckis:
Udi det høje Loft Kong Titan præctig dantser,
DianaDronning hviid, ham ziirlig eftersvantser.
Der skinner i den rej, Mars, Venus oc den klare,
Som hâr de andre tre Planeter med i Skare,
De tænde Lycten op med ret forgyldne Tandel,
Oc ofverskinne skønt den heele Verdens Handel,
Der springer Posten klar, oc Jorderig befucter
Viin-persen der ved gaaer oc aaret frembær fructer;
Den Post langt dyrer' er, end Ophirs Guld det reene,
Ja Salomonis Guld var det end tyckt som Steene;
Der vinden blæser fra som gîr os Luft oc Aande,
Som drifver Møllen om, oc Snecken før til Lande;
Paa Volden brender løs den lange Torden-slange
Carthov er aldrig hørt som saa kand buldr' oc prange.
Skal det da u-beseet os daglig staae for Øje,
Vi var' ej øje verd' at løft' op i det høje.
Saa skifter Moses da al Verden med sin Orden,
I tvende Parter, som er, Himmelen oc Jorden
Den største deel der af maae Æthers riige giøre,
