Tekstbase - kontekst
Du er på side 98 af 263 sider
Document Buttons
Hand ej begrifvis kand, med mindre hand beskrifvis
At hafve Food oc Haand, ham Øj' oc Øre gifvis:
Saa kand den Himmel høj, Guds skønne Creatuure,
Med sin Planete gang, med Stierner smaa oc stoore,
Af vor fornuftis Aand, forstaais oc fattis ilde,
Om vi ej Sal oc Loft oc Kredser os indbilde.
Thi maae vi af en Nød en Dyd oc Konst os giøre
Det er en Rigdom stoor, hvo vel kand Armod føre.
Alphonsus dicter tj en Ptolemæus mindre,
Best vejen til det Slot, kand Ptolemæus lindre.
Den allerhøjste Sal, den niende runde Sphære,
Den første Rørlighed, vi kunde titulere,
Som ringer runden om de nedrig Under-salle,
Oc drifver dem paa gang, saa de maa efterprale.
Sit Lob udi en Døgn den præctig absolverer,
Af Østen Vesten paa den runden om spatserer.
Den anden Rørlighed befatter otte Kredse,
Af Vesten Øster paa, de Kaasen sette stedse.
Den ottende deraf, bær stadig Stierner alle,
En slet u-tallig Haab: vi stadige dem kalde,
Thi de i præctigt Huus, saa fast for os ej vandre,
De med Planeterne sit Sæd' ej saa forandre.
Dog vinder lærd Mands Pen, at de ej slet staar stille,
Men i tu hundred' Aar en Grad (er femten Miile)
Der til end noget meer, Minuter to maal fiorten,
Fra Vesten Øster hen de skulle reise foort hen.
Saa gaa Planeter siu den een' alt under anden,
Hver i sin egen Sal med Lius oc blus i Haanden,
Planet paa danske Spraak, er een der vildsom vanker,
Oc een som hiid oc diid ret idelig omspanker,
Thi disse Stierner siu slet ingen hvile nyde,
Men vanker op oc ned, nu her nu der sig yde.
Saturnus sluuge-barn, med Segelen i Hænde,
I høje Loft hand boer, sig neppe der kand vende,
Ret tung hand er til Foods, oc graa fordi beskrifvis,
