Tekstbase - kontekst

læg den oss paa steden met det huide aff ægh/ det læger

Den som haffuer brent sig Han maa tage Legtuke blad oc støde osen aff dem oc smørge der paa/[] han maa legge bladene paa saarit/ thi de læge och hele vel

Dw maat oc tage hørfrø oc siwde det vel i vand/ och døppe en klwd der i/ oc læg hannem paa saarit det hielper vist

OM nogen brender hed induertis/ oc ved dog icke huor aff samme hede kommen er Da maa han tage Swre/ som gror i marken oc i Vrte gaarde/ och støde hende smaa met nogen Bom olye oc strige sig der met som han fornemmer mest hede/ thi samme vrt vdsløcker heden megtelige aff sin egen nature

Han maa oc tage kattoste blad oc støde dem smaa met Bom olye/ oc smørge der sig met vduertis/ oc gøre der plaster aff/ oc legge paa heden som mest brender

Dw maat oc tage grøne Slaan oc den vnge barck oc løff aff Slaantorn oc støde dem smaa oc gøre plaster der aff oc legge dem paa heden/ det vdsløcker hannem

Den som haffuer stor Hede och brender induertis megit Han maa gøre Velling aff haffure Gryn Edicke och vand oc æde den thi hwn lesker hannem megit induertis

Den som haffuer saa swar hede Siuge ath han der aff ligger til sengis/ Da skall han lade hente grøne Vigre met deris blad Oc sette dem om hans seng Han maa och lwcte til dem/ thi de betage heden megit oc størcke den siwgis hoffuit Han maa och tho sine hender oc føder i det vand som vigre blad ere før saadne vdi

Tag hussløg och stød hannem smaa/ oc trøck osen aff