Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577) Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577), Side: 102 (115 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 102 af 136 sider (Side 115 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577)
Document Buttons

til Mesopotamiam, Oc lige som du sagde til hannem der hand reisde i Egipten: Ieg vil fare ind met dig i Egipten, oc ieg vil føre dig der vd igien. Oc lige som du ledsagede Israels Børn igiennem det røde Haff, der til igiennem den gruelige oc forfærdelige Ørcken oc øde Skou, oc gickst for dennem, om Dagen i en Skystytte, oc om Natten i en Ildstytte, Lige saa beder ieg dig, at du oc endnu vilt vere hos mig oc gaa faare mig, paa denne gantske Vey, ledsage mig frem oc tilbage, beskytte, beskerme oc forsørge mig, oc som min trofaste Ledsagere oc Høffuitzmand, aldrig vige fra mig, ver du min Stalbroder oc gode Hiurde. I dine Hender befaler ieg min Liff oc Siæl, disligeste Hus oc Gaard, oc alt andet huad mig tilhører, Hielp at ieg det altsammen maa finde glat oc sunt igien wforderffuet, helbrede oc wskadt i alle maade, ved IHEsum CHristum din kiære Søn vor HErre, som met dig leffuer i den helligAands Enighed, en Gud fra euighed oc til euigtid, Amen.

XIII. En bedrøffuet oc fristet Persons Bøn.

HErre straff mig icke i din vrede, oc tucte mig icke i din grumhed, Thi dine Pile side stungne i mig, Oc din Haand trycker mig. Der er intet sunt paa mit Legeme for din Trusel, oc der er ingen Fred i mine Been, for mine Synder. Mit Hierte beffrer, Min krafft oc styrcke haffuer forladet mig, oc mine Øyens Lius er icke hos mig. Ieg er omgiffuen met wtallige Sorger oc Bedrøffuelser, mine Synder haffue begrebit oc fanget mig, at ieg icke kand see, de ere flere end Haar paa mit Hoffuet, oc mit Hierte haffuer forlat mig. Dødsens baand haffuer omfanget mig, oc Helffuedis Angest haffuer rammet oc omspent mig. See min Samuittighed giffuer Vidnesbyrd, oc staar mig imod. Ieg føler idel Dødsens banghed, oc haffuer ingen ro for Helffuedis forskreckelige siun. Ieg ligger, lige som i it dybt Vand, huor ingen grund er, ieg staar dybt i dyndet. Min Siæl er fuld aff Iammer, oc mit Liff er nær hos Helffuede. Ieg er actet