Tekstbase - kontekst

Merck.

Det er ocsaa en gammel brug, oc en god christelig seduane, at i huor mand er i Kircken eller andensted, naar mand hører Klocken sla, da oplyffter mand sit Hoffuet, oc siger: Gud giffue oss en salig Stund oc det euige Liff etc. Saadan en god oc gammel skick, skal mand icke afflegge, forglemme eller foracte, thi det er dog den nyttigste Bøn mand kand bede.

Naar du hører det ringe til Kircketieniste, da tenck paa den store Klocke som skal ringis paa Dommedag, naar wi skulle saffnis i den euige Himmelske Kircke, oc ære oc tiene Gud til euig tid.

Naar det ringer Tolff, da tenck paa Christi pine, der hand paa samme stund bleff ophengt paa kaarsens Galie, wden for Ierusalems Porte, oc bed Gud forlade dig dine Synder, oc lade sin Søns hellige pine vere dig en fuldkommelig Betalning der for.

Naar det ringer for Lig, da maat du vel sige: Gud giffue hannem (eller hende) en glædelig opstandelse. Oc kom du ocsaa din sidste tid ihu, det vaar i dag for hans Dør, i morgen kommer det for din, eller naar Gud det saa haffue vil, Thi naar mand haffuer lenge leffuet, i denne Verden, saa maa mand dog paa det sidste dø, Døden er hoss oss i Moders Liff, kommer met oss fra Moders Liff naar wi fødis, hand kryber effter oss huort wi gaar, oc møder for oss, æder wi da æder hand met, dricker wi, da dricker hand met, vaager wi, da er hand hoss, soffue wi da er hand ocsaa, ager wi eller reyse til Land eller Vand, da er hand alt næruerendis, Summa, wi kunde icke kilte oss saa høyt op, at wi kunde vndløbe hannem, wi maa dø, vide dog icke huor eller naar, Vado mori, sagde Christus, wi maa alle met. Derfaare skulle wi tage vare paa Skantzen, oc som Christus siger: Vaage oc bede, wi vide aldrig naar HERREN vil komme, Salig er den som bereder sig i tide. Bed oc met Dauid om middags stunden: O HERRE min Gud, ieg haaber paa dig, skiul mig met dine Vinge, at ieg icke forfærdis for de Pile som flue om Dagen, oc for den Siugdom som fordærffuer om Middagen, Psal. 99: