Tekstbase - kontekst

Lige som ieg tilforn sagde huad mand skal betencke om Middagen naar det ringer: Saa skal mand sammeledis om Midafftens tid, naar det ringer til Afftensang, betencke, at det vaar paa den tid, der Iesus døde paa kaarset, oc befoel sin Aand i Gud Faders haand, bed du der for met, oc sig: O HERRE Iesu CHRIste Guds leffuendis Søn, som for Verdens Saligheds skyld, bleff skenckt paa kaarset met Ædicke oc Galle, oc der du haffde altingest fuldkommet, opgaffst du din Aand oc befoel hende i din kiere Faders Haand, Ieg beder dig, At ieg oc i min Døds time, maa befale min Siæl oc Aand, i din Guddommelige Haand, at du anammer hende i Fred, iblant alle Guds vdualde Børns skare, du som leffuer oc regnerer etc.

O Almectige, euige Gud, som est allene met din kiere Søn, vor Herre Iesu Christo, oc den helligAand en Sand oc Almectig Gud. Til dig raaber oc beder ieg arme syndige Menniske. Oc som den hellige Prophete Dauid hand siger: Ieg skal icke dø, men leffue oc forkynde HERRENS gierninger. Oc din kiere Søn vor HERRE Iesus Christus, siger oss arme Menniske det til, at huo der holder hans Ord, hand skal icke see Døden euindelige, oc om hand end skønt døde, saa vil hand dog igen paa den yderste Dag opuecke hannem til det euige Liff. Saa beder ieg dig kiere himmelske Fader, aff mit gantske Hierte, at du vilde saadan din foriættelse opfylde oc lade bliffue sandru vdi mig, oc hielpe mig naadelige, at ieg maa haffue dit guddommelige Ord kiert, oc det met en fast Tro, flitelige oc trolige holde oc beuare. Oc effterdi at denne Fryct oc Fare, for den timelige Død (som naturligt er i alle Menniske) boer ocsaa i mit Kiød, oc er dog intet vissere, end at ieg engang maa forlade dette ælendige Liff. Derfaare beder ieg dig, min allerkieriste, trofaste Gud oc Fader, at du vilde opliuse mig formedelst din helligAand, oc