Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578) Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578), Side: 41 (330 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 41 af 118 sider (Side 330 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578)
Document Buttons

huilcken du haffuer fremsæt oss til en Meglere oc Talsmand: Saa affsiger wi all anden hielp, oc haffuer all vor tilfluct allene til din Barmhiertighed.

Først o HERRE, offuer de wtallige Velgierninger, som du i almindelighed beuiser alle Menniske paa Iorden, haffuer du i besynderlighed beuist oss saa megen oc stor Naade, at det er oss wmueligt at vdsige eller nocksom betencke: Synderlige haffuer det saa befaldet dig, at kalde oss til dit hellige Euangelij kundskaff, oc haffuer met vold vdtaget oss fra Dieffuelens iammerlige tieniste, som wi vdi vaare, oc forløst oss fra Paffuens forbandede Affguderie, i huilcket wi vaare drucknede, oc haffuer ført oss til din Sandheds Liuss.

Dog haffuer wi icke dissmindre forgæt dine Velgierninger formedelst Wtacknemmelighed, ere tit oc offte victe fra dig, oc effterfult vor egen begiering, haffuer icke tient oc ærit dig som oss burde oc wi vaare skyldige til, derfor haffuer wi syndet o HERRE, oc suarlige fortørnet dig, oc der som du vilde handle met oss effter vor fortieniste, da kunde wi intet vente oss andet, end den euige Død oc fordømmelse: Thi der som wi ville vndskylde oss, saa er vor egen Samuittighed tilstede, der forklager oss, oc vor egen Ondskaff bær Vidnisbyrd imod oss. Oc i sandhed kiere HERRE Gud, wi kunde vel kiende paa den Straff, der møder oc hender oss daglige, at du hiemsøger oss retfærdelige met dit Riss. Thi effterdi du est retfærdig, saa straffer du ingen wden Aarsage. Ia wi seer at din Haand er nu opløfft at straffe oss: Men der som du end straffede oss meget haardere, end du her til haffuer giort, oc der som wi skulde lide hundrede Straffe for en, ia der som alle de Plager fulde paa oss, met huilcke du haffuer hiemsøct dit Folckis Israels Synder: Saa bekiende wi o HERRE at du giorde oss end da ingen wræt, oc kunde intet sige dig imod, lige som wi skulle icke haffue saadant vel fortient.

Men dog o HERRE, du est vor Gud, oc wi ere ickon Iord oc støb, du est vor Skabere, oc wi ere dine Henders Gierning, du est vor Hiurde, oc wi ere dine Faar, Du est vor Forløsere, oc