Tekstbase - kontekst

Hoss dig er allene ( O Gud) all vor hielp oc trøst. Derfaare vilt du ocsaa for din Naade oc Barmhiertigheds skyld, høre vor Bøn, oc omuende vor bedrøffuelse til glæde, lad din beskyttelse vere offuer oss, led oc opholt oss i din Sandhed, styrcke oss i din Kundskaff oc bekiendelse, oc stat oss veldelige bi, i all vort Kaarss oc bedrøffuelse til Liff oc Siæl, oc i vor sidste time oc Døds nød. Beuare oss naadelige fra den skendige hoffærdigheds Aand, fuldkomme oc stadfeste den gierning som du haffuer begynt i oss, til din guddommelige Loff oc Ære. Det forlene oss alle, du allerbarmhiertigste Fader, ved Iesum Christum din allerkieriste Søn vor HERRE oc Talsmand, met den gode oc verdige helligAand, Amen, HERRE Iesu Christe, AMEN.

O HERRE Iesu Christe, du som met din euige Fader, oc den helligAand est en almectig, sand, oc leffuendis Gud, du som est Veyen, Sandhed oc Liffuet: Du som i fordom tid førde Israels Børn tryggelige foruden fare, vd aff Egypten, ind i det foriætte Land, igiennem det røde Haff, oc igiennem den gruelige forfærdelige oc vildsomme Ørck oc øde Skou, oc gickst for dem, oc vnderlige vijste dem Vey om Dagen ved en Skystytte, oc om Natten ved en Ildstytte: Du som ocsaa ved din hellige Engel ledsagede Abrahams Tienere, oc den vnge Tobiam til Raches vdi Meden, at de lycksalige oc tryggelige vandrede frem oc tilbage: Du som oc disligeste førde de Vise aff Østerlanden, formedelst Stiernens Anuisning til Bethlehem, oc hiem igien til deris Land, wden all Skade oc Forhindring. Ieg beder dig O kiere HERre, at effterdi mig nu staar denne Reyse for, at ieg maa nu fra mit Huss, hen i fremmet sted, du da vilde vere min naadige Ledsagere oc Veyuisere, giff dine Hellige Engle befalning, at de vaacte oc beuare mig paa alle mine Veye, oc føre mig paa den rette Sti, som ieg mig hen acter, at mig icke skulde vederfaris nogen skade, Forfang eller Forhindring, enten paa Siæl eller Liff, eller paa mit Godts, Næring oc Biering, Beuare mig fra alle vildfarendis