Tekstbase - kontekst

Da skal mand snarer høre anden Sang, Som skeer Gud til stor vanære: Hand liuder om Horerj oc anden wtuct, De meen det staar dem tappert oc smuct, At de Gud saa kunde fortørne. 13. Naar deyligt Vejr er, oc en herlig vind, At Glæde er at see oc skue, At tacke vor HErre ere de slet blind, Guds Fryct kommer de minst ihue: De sige, lad staa til en Dag eller fiff, Saa komme wi til de Spanske Viff, Oss lyster met dennem at leege. 14. Vor HErris Mildhed er meget stor, Der saadant fordrage kunde, At hand icke i sin Vrede slar, Disse Dieffuels Kroppe til grunde: Met Haffsens Bølger som bruse saa hart, Det kunde hand giøre vel met en fart, Vaar ey hans Godhed diss større. 15. Derfor raader ieg, at en huer for sig, Sin Salighed kier monne haffue, Tractere der paa fornumstelig, At bruge Guds hellige Gaffue, Oc heller mand er til Land eller Vand, Befale sig Gud til troer hand, Guds Engle hannem ville beskærme. 16. Gud Fader, Søn, oc hellig Aand, Hannem bør oss at prjse oc ære, Hand oss beuarer til Land oc Vand, Vil altid vor Hielpere være: Hand vnde oss at seyle i Verden saa,