Tekstbase - kontekst
Du er på side 38 af 147 sider (Side 140 i forlægget)
Document Buttons
ti attulit. Accitæ erant e nobilibus matronæ longe prestantissimæ: Ingrita Oxonica, Georgij Brahij, quæ tum reginæ operam dabat gynicæumque secuta ac moderata est, Anna Holckia, Verneri Pasbergij, viduæ, Hildeburga e Bildonibus, Eyleri Krausij, Margareta Gyldenstiernia Canuti F., Folcmari <206> Rosenkrantzij vxor - fæminæ lectissimæ spectatæque virtutis omnes, quarum præsentia consiliisque ac ministerio rex ipse, quod et antea eædem parienti reginæ vtilitate summa adfuissent, hanc quoque necessitatem fæliciter absolui perficique posse arbitratus est. Plures in <207> hanc rem vocari adhiberique noluit. Aderant tamen et obstetrices piæ solertesque duæ, quarum vsu curaque promoueri partum, eoque defungi reginam posse credidit.
Etsi autem læta erant in inicio omnia, facilitatemque et reginæ fiducia et rerum cæterarum facies spondere visa est, tamen difficultas parturienti paulo post obiecta molestias et longas certe et <208> periculorum magnitudine grauesque et deplorandas adnitenti auxit. Fatigatæ peneque victæ etiam non ita multo post defecere vires. Luctam luctus actutum insecutus et regem ipsum perculit, et matrem reginæ afflixit permouitque.
A medio vndecimi, in quintam sequentis diei pomeridianam, partu nisuque, doloribus, defatigatione, precibus, <209> fiducia, consiliis eluctandique spe ab omnibus certatum est. Circa hoc tempus cum discrimen summum esset, vocandam reginæ mater censuit Christoferi Knofij concionatoris regij vxorem, quæ adiunctas e præcipuis, quæ tum circa arcem excitatis a rege ipso ædificiis datisque commorabantur, deduceret in cameram, quæ conflictanti egentique opera aliena vel consiliis adessent vel succurrerent opera, <210> vel nobilium conatus industria præsentiaque plurimum adiuuarent.
Erat Christoferi vxor insignis virtutibus, modestiaque ac pietate mulier quæ, cum voluntatem matris reginæ nobiliumque cæterarum percepisset, etsi nuncio doloribusque e coniecturis pene consternata est, nihil tamen cessandum rata transcursu vno, eoque celerrimo, duas vel tres, quas ferre reginam posse sciret, adiunctas <211> sibi deduxit in arcem. At dum contendunt illæ accurruntque, prius quam in cameram subire possent, subito leuata partu iam filium membris vitaque firmum regina enixa est.
kritiske stadium af svangerskabet. Det var den 11. april. Der var blevet tilkaldt en række af de mest fremtrædende adelsfruer: Inger Oxe, Jørgen Brahes enke, der på dette tidspunkt tjente hos dronningen og bestyrede hendes fruerstue. Anne Holck, Verner Parsbergs enke, Hilleborg Bille, Eiler Krafses, og Margrete Knudsdatter Gyldenstierne, Folmer Rosenkrantz's hustru - kvinder der udmærker sig ved store og fremragende dyder. De havde alle været til stede ved dronningens tidligere fødsler, og dér været til stor nytte, og kongen fandt derfor at de også denne gang med deres tilstedeværelse og råd og bistand ville kunne bidrage til at den kritiske fase blev lykkeligt overstået. Flere ønskede han ikke indkaldt ved denne lejlighed. Dog var der også to fromme og dygtige jordemødre til stede, ved hvis omsorg kongen stolede på at fødslen kunne gennemføres heldigt så dronningen kunne komme velbeholden over den.
I begyndelsen stod alt godt til. Dronningen var selv ved godt mod, og i det hele taget syntes alt at love en let fødsel. Men kort efter stødte der komplikationer til. Den fødende udsattes nu for langvarige og yderst farlige lidelser der gav anledning til alvorlig bekymring. Hun var næsten overmandet af træthed, og ikke længe efter var hendes kræfter helt sluppet op. Med disse prøvelser fulgte en fortvivlelse der greb både kongen og dronningens mor.
Fra midt på dagen den ellevte til over fire næste eftermiddag stod kampen på: med fødslen, veerne, smerten og udmattelsen - og med bønner, fortrøstning, gode råd og håb om en lykkelig ende på anstrengelserne. På dette tidspunkt, da situationen var mest kritisk, besluttede dronningens mor at kalde hofprædikanten Christopher Knoffs hustru til dronningens kammer med nogle andre fremtrædende kvinder der boede i de huse kongen havde ladet bygge omkring slottet. De skulle komme den nødlidende kvinde til hjælp, enten med råd eller praktisk støtte, og så godt de kunne bistå de adelige fruer.
Christophers hustru var en særdeles ædel, beskeden og gudfrygtig kvinde. Da hun hørte dronningens mors og de øvrige fornemme kvinders ønske, blev hun næsten lammet af sorg ved tanken om disse lidelser, men hun forstod samtidig at der ikke var nogen tid at spilde og ilede direkte til slottet med to-tre kvinder som hun vidste at dronningen kunne lide. Men endnu inden de i stor hast nåede frem til kammeret, blev dronningen pludselig forløst med et sundt og livskraftigt drengebarn.
