Tekstbase - kontekst
Du er på side 70 af 147 sider (Side 204 i forlægget)
Document Buttons
Munckius, admiraldus, quos subsecuti alij vniuersum huius ordinis cætum induxerunt. Horum modestiam et in ornatu corporumque cultu moderationem quid referre attinet, cum omnis ab his perpetuo absit luxus, nihilque pene supra mundiciem et simplicitatem ament. Prudentiæ eorum ac virtutis, in multis etiam doctrinæ, laus est - superbiæ atque ineptæ venditationi cæterorumque præ se contemptui nullus omnino inter hos locus. Torquem gestare aureum honestiusque <363> interdum etiam vestiri honorem regis putant. Admonitiones hæc virtutum dignitatisque et officij, non proteruiæ ostentationisue adminicula ducere. In nullo errare labiue iuris statusque diuini est, vt huius quidem vitæ fert conditio, minimis hosce criminibus minimæque licentiæ obnoxios esse. Id se quemque putare recte solideque consecutum quod legibus adeptus est. Patrocinia miseris, non sceleribus impunitatem conciliare. Denique hoc agere, ne quid vel regio honori vel regni commodis, aut <364> consiliis aut cessatione desint. Scire se populi salutem supremam esse legem oportere, in eum qui secus faxit Deum vindicem futurum.
Cum ergo proximus a regio infante principibusque ingressus esset cancellarius, vir et studio virtutum doctrinæque multiplicis vsu atque exercitatione, et animi solertia rectitudineque consiliorum ac liberalitate summa, eique tum mareschalcus tum ammiraldus regni, viri amplissimi ac fortitudine consiliisque excellentes, comitatum <365> præstitissent, reliquus continuo senatus ordine venusto suspiciendoque insecutus est. In illis vir humanissimus prudentiaque plurima insignis Iohannes Skougardius fuit, qui præteriens cum astantem obseruantemque videret me, dedit manum et amice salutauit. Senatum reliqua nobilitas longo ordine sequuta est.
At vero infantem recta in chorum deferebant, ingressusque senatus est et matronarum cætus, quotquot in sponsionem accitæ <366> inuitatæque erant, vt fidem pro baptisando darent puero, eumque testibus se cernerent gentilitati exemptum christianismo inaugurari. Interea et organis lusitatum et musica eleganter largeque seruitum est a regiis cantoribus, quorum hac in re præcipuæ omnino partes erant. Progressis in chorum principibus reginæ mater cum regio infante matronisque paucis adyta interiora subiit, quæ istos equidem in vsus altari summo iuncta honesto eleganteque intersti
fulgte alle de øvrige der udgør denne stand. Jeg behøver næppe at omtale denne forsamlings beskedenhed og tilbageholdenhed hvad pragt og personlige prydelser angår: Al luksus ligger dem til enhver tid fjern, og de ynder intet der overskrider grænserne for enkel elegance. De bør prises for deres forstand og dygtighed - og mange af dem også for deres lærdom. Hovmod, upassende praleri og foragt for andre finder ingen plads hos dem. At bære gylden kæde og til tider at klæde sig smukt, er for dem en æresbevisning over for kongen. De opfatter det som formaninger om høj moral, værdighed og ansvar, ikke som midler til skamløst praleri. Aldrig at fejle eller vakle er kun Gud beskåret. Men disse mænd er så lidt forfaldne til forbrydelser og umoral, som det i dette liv er muligt. Enhver af dem anser kun det for retmæssigt og gyldigt, som han har opnået efter loven. De bringer beskyttelse til de svage, ikke straffrihed til forbrydere. Kort sagt: De bestræber sig på aldrig at svigte kongens ære og rigets bedste, det være sig med overlæg eller af forsømmelighed. De ved at hensynet til folkets tarv bør være den højeste lov, og at Guds dom vil ramme den der handler herimod.
Som den første efter prinsen og de fyrstelige kom altså kansleren, en yderst samvittighedsfuld mand af omfattende lærdom og praktisk erfaring inden for videnskaben, og en kløgtig og pålidelig rådgiver af stor generøsitet. Rigens marsk og admiralen, to fremragende mænd, der udmærker sig både ved mod og dømmekraft, ledsagede kansleren, og straks efter dem fulgte resten af rigsrådet i smuk og ophøjet orden. Blandt dem var Hans Skovgaard, der er en særdeles elskværdig og højt begavet mand. Da han gik forbi og fik øje på mig blandt tilskuerne, gav han mig hånden og hilste venligt på mig. Efter rigsrådet fulgte den øvrige adel i et langt optog.
Barnet blev nu båret direkte op i koret. Rigsrådet gik derop sammen med den gruppe kvinder, der var blevet inviteret og opfordret til at stå fadder og aflægge løfte til drengen som del af dåbspagten, og til som vidner at bivåne at han blev udrevet af hedenskaben og indviet i kristendommen. Imens spillede orglet, og de kongelige sangere - som i det hele taget spillede en fremtrædende rolle ved denne lejlighed - sang både smukt og i rigt mål. Da fyrsterne var kommet op i koret, gik dronningens mor med prinsen og nogle få andre kvinder ind i det bagværelse som med henblik på den slags lejligheder er forbundet med højaltret, men adskilt fra hele den forreste del af koret af den smukke og fornemme
