Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 81 af 147 sider (Side 226 i forlægget)
Document Buttons
læque atque inunctionis solennitate testatus est? Vtque stabilimenti atque honoris nihil <417> deesset sceleri, authoritatem aucupatus nactusque est e ciuitate quæ, cum imperium late proferre satagit, rem prælo iuuit, cæloque ac Christo Deo, saluatori hominum et vindici, aduersum nefas vel frequentari impune vel publice defendi commendarique passa est.
His equidem et moribus et libertate magni principatum <418> affectamus, qui qua basi quibusque fulcris subnixus sit, filius Dei, qui angelis comitibus ministrisque iudicauit Sodoma, ante ruinam ostendet ac declarabit. Clarum, neque enim nego, multisque mirandum fortasse ob colluuiem confluxumque multitudini nomen. At quid interea gratiæ Christi, quid salutis veræ hominum istic esse putandum est, vbi quod summum <419> vitæ est pretium fatiscit turpitudine, quod pudoris esset prostituitur flagitiis, quod fauorem Dei hominumque beneuolentiam retineret vitiis illutatur?
Hæc semina virusque infusum orbi Sathanæ est ac diabolorum omnium, qui, cum Christo filio Dei aduersarius sit et hostis, iniquitatem parturit, vt scelus crimenque pariat - et parens ipse et obstetrix - <420> ne quid desit operi quo et æterno omnipotentique Dei filio illudat, et Christianorum nomen professionemque et disciplinam vel soluat vel obiciat calumniis, et Orco viam sternat. Sed hac de re in opere quod zelus indignatioque de rebus venereis scribi compulit, a nobis copiose dictum est.
Cum igitur subuersionem ruinamque ordinis ante omnia Satan expetat moliaturque, nec reliqui quicquam sibi ad morum disciplinæque laxationem faciat, perspicuum est virtutis vsum, exigente <421> approbanteque ac conseruante cælo, inter tot furias fremitusque diabolorum asseri ac retineri. Heroicos impetus omnes honestosque ac necessarios magnorum virorum motus, cum pro conseruanda eximia patriæ ac disciplinæ forma oboriuntur incalescuntque, Deo gubernante authoreque existere, illoque recti sacrique omnis vindice virtutum pulchritudinem ac vitæ decus in genere <422> humano florescere atque approbari. Cælo iudice dispensanteque decerni præmia virtutibus, quæ cum magnæ veræque ac salutares politiis, etiam gentes inter, conspiciuntur, Deo adscribendæ sunt, qui na
har bekræftet at han selv vil lægge sig efter og belære andre om. Og for at bygge sin ugerning på et virkelig værdigt fundament, søgte og fik han opbakning i den by der via trykpressen har søgt at udvide sin magt vidt og bredt, og som tillader og offentligt forsvarer, ja ligefrem anbefaler syndighed over for himlen og over for Kristus, menneskenes frelser og forløser.
Med denne samvittighedsløse opførsel søger vi mennesker et dyrekøbt herredømme, hvis grundlag, inden det styrter i grus, vil blive afsløret af Guds søn, der også, ledsaget og bistået af engle, fældede dommen over Sodoma. Det er muligt - det skal jeg ikke nægte - at navnet er berømt i den brede befolkning, og af mange beundret, på grund af de mængder der stimler sammen dér. Men kan man forestille sig Kristi nåde, kan man tale om sand frelse for menneskene, hvor det der er det dyrebareste i livet svinder bort i uanstændighed, hvor det man burde være skamfuld over, på det skammeligste stilles åbenlyst til skue, hvor det der burde modtage Guds nåde og menneskenes velvilje svines til med ondskab?
Dette er Satans sæd, dette er alle djævles gift, der er blevet udspredt over jorden. Satan er Kristi fjende og modstander. Han avler uretfærdighed for dermed også at sætte forbrydelser og ugerninger i verden - både som ophav og som jordemoder. Han viger ikke tilbage for noget i sit forsøg på at drive spot med Guds evige og almægtige søn, nedbryde, eller i det mindste bagtale, kristenheden og den kristne bekendelse og moral - og bane menneskene vejen til helvede. Men dette har jeg skrevet udførligt om i mit værk "Om det Kødelige", der er en frugt af stor nidkærhed og indignation.
Eftersom nu Satans mål frem for alt er at omstyrte ordenen, og han ikke skyr nogen midler for at nedbryde moralen og den gode opførsel, så er det åbenbart at det sker på himlens forlangende, med himlens anerkendelse og støtte, når dyden alligevel - trods alle djævles rasende hylen - stadig holdes i hævd. Al heroisk stræben, alle ærefulde og uundværlige følelser hos store mænd der brænder for at bevare fædrelandet og befolkningens moral i deres bedste form - alt dette skyldes Gud og styres af Gud. Han forsvarer alt hvad der er sandt og helligt, og det skyldes derfor ham, når de smukke dyder og livets skønhed trives og påskønnes blandt menneskene. Belønningen for dyderne tildeles af himlen. Og når man selv blandt hedninge finder de store og sande dyder der er så velgørende for staten, må det tilskrives Gud: hvor meget end natu
