Tekstbase - kontekst

Her mandes Hierter op i begge Rigers Vugger, Som med sit daglig Daj vil vise hvor de hugger I fremtiid for det haab som, store KONGE, Du Har deres Fædre giort i denne dages Nu. Det gammel Adels Blood vil alle Kræffter reyse, (Mens aldrig mere for en KONGE sig at keyse) Alt, alt hos Ene Dig at kunde Naade faa, Og de med deres Blood sin troskab vidne maa. Her staar din Samuel, til HErrens Huus opammed, Med Olien i Haand, hans Hierte det er krammed Med mange hellig Suk, hans Læbers tale skiøn Har HOSIANNA sit fra ald sin Ordens Bøn. Her staar dit Borgerskab, med Ære, Liv og Penge, Byd, KONGE, naar du vilt, de skal ey bie lenge Før de ved mindste Nik skal gaa fra Hiemme-stafn, Og vove deres alt for KONGENS store Nafn! Her sysler BONDEN om med Arbeyd og med Møye I NORSK og DANSKE Mark, som ikke vil sin Trøye Forskaane nogen tiid, maa hand din Naade faa, Med Søn og Sønne-Søn vil hand i Marken gaa! Gak, NAADIG HERRE, gak, og lad dig derpaa Salve, Vi for dig alle Mand vil offre Læbers Kalve: Gud signe, salve saa din Skulder og din Arm, At hellig Aand og Krafft maa boe i Bryst og Barm. Gud giøre selv dit Navn til alle Verdens Ender Som beste Salve-lugt, hvis Krafft sig viit udspender, Gud øse Glædens Kruus paa KONGENS Hoved ned Med Lykke, Velde, Fred i Overflødighed. Lius op, skiud Straaler frem, ald NORDENS Held og Glæde, Gak Himmel-smurde Mand din Arve-Stool at klæde, Gud lade DANMARK saa med Lyst og Glæde see En ARVING inden Aar i KONGENS Arme lee! Saa skal med Himlen selv, med Sool og Maane blive Det KONGELIGE PAR, thi HErren selv skal give Sit Folkes Ynske Rum, som fylder Lufften op Med Lykkes Ynske-Raab til Zions høye Top: