Du er her: Forside Tekstbase Anders Arrebo: Hexaemeron (1618) Anders Arrebo: Hexaemeron (1618), Side: 14

Tekstbase - kontekst

Du er på side 14 af 263 sider

Anders Arrebo: Hexaemeron (1618)
Document Buttons

Friis til Kragerup fordum Kong. Majest. Cantzeler min S. Fader der om tiltald, at hand oc vilde sætte en Prøfve paa vort Danske Spraak, at det icke alleene sin Priis skulde ombære oc forliise. Hvortil den S. Mand hafver sig strax beqvemmet, icke alleeniste med sin Davidiske Psalter, men end oc med en ret Bartasiske Prøfve, som nu først af det soorte Mørck opdagis. Hvortil velbemelte Her Cantzeler den Salige Mand til underretning oc brug forleente baade Sal. Bartasii den viidtberømte Fransøsiske Poetes ædle Skrifter, oc andet nyttigt, som det mig vitterligt er, der samme Bøger efter min S. Faders Død billigen blefve restituerede oc igienskickede. Oc hafver den S. Mand icke ladet det derved blifve, at hand de fremmede Poeter i vort Spraak kunde æmulere oc efterfølge; Men hand oc hafver giort saa meget viidere deraf, at hand hafver paafundet det Danske Hexametrum eller Sexmælende Riim, oc med det den første Dags Gierning beskrefvet, hvilket Heroiske Riim M. Joh. Corvinus i sin Rhythmologia Danica meget berømmer, rictig beskrifver, viidtløftigt Exempel af dette Hexaemero indfører, oc af Inventore det Aroensianum benæfner.

Endelig oc at erindre til hvad ende Author sig med dette Skrift hafver bemødet: da kand det af hver Dags Begyndelse oc Slutning let eractis, at den S. Mand for alting hermed hafver søgt Guds Ære; Ligesom hand i al sit Verk stedse befindis at hafve haft i sicte denne Apostoliske Regel: Giører alle ting til Guds Ære: item ; alt det som I giøre i Ord eller Gierninger, ja alle ting skulle I giøre i den HErris JEsu Nafn, tackendis Gud oc Faderen formedelst hannem. Tilmed vilde hand hermed efter Pauli Raad til sin Discipel Timotheum, øfve sig self til Gudfryctighed. Men efter som en Christen Kierlighed er from, icke nidig, søger icke sit eget Gafn saa meget som andres, da vilde hand oc her udi tienne sin Negste oc klarligen viise, hvorledis Guds Usiunlige ting fra Verdens Skabelse, naar de forstaais af Gierningerne, da beskuis de, nemlig baade hans ævige Mact oc Guddom. Hand vilde af Skabelsen beviise, at Gud mod Mennisken frem for andre