Tekstbase - kontekst
Du er på side 206 af 263 sider
Document Buttons
Stoor reenhed hende føl, for inden sine dørre,
Mood Spurfven striiden hun behændig veed at føre.
Thi naar hand hendis huus tiufactelig indtager,
Hun det for Systre sin højt-piibende beklager,
De søge dynde-pøøl, det vindu' at bestoppe,
Oc strax den lilde Skalk i reeden inde proppe.
Nu siunger Lærken lydt, højt ofver grønne liide,
Det søde tireli, tir, tir, mand hører viide,
Sig atter skyder ned, mood Jorden ziirlig svinger,
Adieu, adieu, adieu, Di, Di,
valete synger,
Oc icke hører op, fra Munken viier liuse,
Til Høsten samled er, Ægidii nat vil fryse.
Oc der i priisen bær, for hver en Fugl paa qviste,
Der maae til Maaneds tiid, sit søde stemme miste.
Bogfinken klinger bielt: Sulsorten lydlig fløjter
Giør natte-timen kort, for Hyrden Hiorden røcter.
Den braaged Stillitse vel liifligen Stillisker:
Ej mindre søøde-blødt den Sisicke Sisisker,
Graa-grøn Canari Fugl med Tung' hin Silcke-bløde,
Af smallen kruused Hals, udsiunger Viiser søøde:
Mens du Fru Nattergal, du Philomela lidle,
Der grummen Tereus, ved æren fordum skilde,
Oc at du skuld' ej hans U-dyd strax aabenbare,
Berøfved' hand dig maal, din tung' afskar den klare.
Du omvend Konge-blood til Nattergal hin fiine,
Eja, hvad hører ieg Luut-søøde Tooner dine!
Udaf din lidle Hals langt stærckre Liud udføris,
End noget instrument, oc Menniske kand høris.
At Lacon vel forskyldt dig gifver saadan ære,
Du est en luftig Klang, en Røst, oc intet meere.
Nu siunger du din Bas, Tenoren iilig efter,
Discanten strax der paa, med Sucker-fyldte Kæfter,
I Konsten ofver alt Liif-lystelig du pranger,
Bær Kron' oc Dronning-Nafn for alle vilde Sanger.
Mig tyckis denne stund ieg staar i Roosen-lunde,
