Tekstbase - kontekst
Du er på side 213 af 263 sider
Document Buttons
Som for bronered Guld, for Demant Priisen bære?
Junonius det er, Paafugl den Sanianske,
I Skønhed ofvergaaer Calchonen Indianske;
Hand seer (om mig er ret) de tindrinde Demanter,
Den Vold Rubine-klæd; Saphiirig alle Kanter:
Maaskee ham møder nu det blanckest' Øjen-smycke
En skøn Gudinde, klæd i idel Gyldenstycke,
Men hand saa giør sig til, saa Kongelig fremtræder
Med Demant-stucken svants, (liig Alexandri klæder,
I hvilke Maan' oc Sool guldvefved Øjenglantzer,
Med blaa Dammaskis hals, ham Duen efter-svantzer.
Den moodig Hane stolt det Huus-segrverk hit visse,
Den Dag-forkyndre glad, den fryctsom Løve-nisse,
Med dobbelt Kroone rød: Staar hand ey der oc praler?
Det er den striidbar Heldt, hand vinge-slaar oc galer:
Naar hand u-loulig gal, Vær-skifte det betyder:
Hvo veed? for Nidkærhed sin Naboe Kampen byder;
Maa skee, af Venus -spil hand fryndtlig jubilerer:
Vel oc har indlagt Seyr, ofr Fienden triumpherer?
Hand er sin Herre troo, hans Lade tiunde vecker;
Er hand omhygelig, med Sang hans Omhu svecker:
Hvo iilig reisend er, oc Klocken hannem bryster,
Hvem Soot-betagen er ham kolde Febris ryster,
Hand tog for Peders Fugl, ey mange Traner feede:
Men allermeest fordi mand sine Synder leede
Der ved hukomme kand, dem angerlig bekænde
At Herren til os maae, sit bliidest' Ansict vende.
Hvor hen, hvor er jeg nu? hvem er min Ørcken-fører,
Her i Sabæiske Land? hvad? Struthen jeg vist hører?
Hvad Herr' er her paa Jagt med sine Pander stærcke,
Med Jæger-ræckel glubsk oc Blaamand-Lande-mercke?
See der, see der, see der, hiss'under Klipper høje,
Seer jeg den haardfør Struuthts, half løbe, half at fløje,
En stærk berysted Fugl; En stærk bevæbned Jæger
I fluend Himmel-rend til Hæst ham efterfeger.
