Tekstbase - kontekst
Du er på side 214 af 263 sider
Document Buttons
Et eventyrligt Spil, de err' hver andens liige,
I Højhed, Styrcke, Mood; i Viisdom dog u-liige:
Thi naar hand striider best, til Steen-krig sig beskicker,
Oc seer en grøn-klæd busk, strax hannem gæcken sticker,
At hand halfvunden Striid sit hofvit busk forvarer,
Dermed for Jæger-piil sig intet meer befarer.
U-anseet Kroppen al er da i Skytter-haande,
En Jagt-dreng Aande-løs kand hannem ofvermande.
Hans Fedre vel staffeerdt bekomme saadan ære,
At Crooned-høfdinger om Hatten dennem bære:
Af de haard-skalled' Æg indlagd' i Guld det røde,
Uddricker Herre-stam ret Viin oc Miød hin søde.
Taalmodig Hellighed, om dig i Lesten skrifver,
Du est din' Unger haard, ej giem din' Æg du gifver.
Min bog, min søde Sorg, min lystig Hofved-bryder,
En Bøn jeg til dig hâr, at du det ej fortryder,
Jeg ej din siide hviid med stoore Ting forgylder,
Men denne gang jeg dig med ringe Verk opfylder.
Den fluend' Orme sværm jeg icke tør forgætte,
Men Contrafeje her, Bii, Brems oc Fluer lætte.
Meent du, det er din Spot, her skulle saadant findis?
Hør, min udkaarne Bog, mit søde Stemme mindis:
Den lilde Hoorned bie, er størr' udi min Tanke,
End alle Fugle stoor', i Luft-pallats som vanke.
I al sin Gierning good er hand saa uden liige,
At kand jeg efter Lyst, derom til fulde siige,
Mit her begyndte Verk jeg vilde lade fare
Paa eene Biens roos, min Liifs tiid tage vare.
Der som Callicrates (der fordum Skib det ringe,
Saa konstelig udskar, at under Flue-vinge
Det skiultis ofver alt) blef for et Under acted,
Var dog half Gæckerie ved Liuset vel betracted. )
Hvi, søde Musa min, hvi undrer du dig icke
Ofvr Guds almæctig Haand der i den lille Pricke,
Saa vel sin Konst beviis, som i Balæn hin stoore,
