Tekstbase - kontekst
Du er på side 219 af 263 sider
Document Buttons
oc hand sof: Oc hand tog it af hans Rifbeen, oc lucte Kiød i steden derfor. 22. Oc den HErre Gud giorde det Ribbeen, som hand hafde taget af Mennisket, til en Qvinde, oc lidde hende til Adam. 23. Da sagde Adam, denne gang er det Been af mine Been, oc Kiød af mit Kiød: Hun skal kaldis Mandinde, Thi hun er tagen af Manden. 24. Derfor, skal Manden forlade sin Fader oc sin Moder, oc blifve fast ved sin Hustru, oc de skulle være eet Kiød. 25. Oc de vare baade nøgne, Adam oc hans Hustru, oc de bluedis icke.
Indhold.
O Gud, ô stoore Gud, hvad hellig Luuth Jeg hører!
Vist Orpheûs er forhaand, oc lærde Fingre rører!
Arion tyckis mig liif-lystig Harpen stemmer,
At Food- oc Fedder-vildt sin drick oc spiise glemmer:
Her spiller som et Kiid den rancke Skof hin grønne!
Hør Fryd oc Fugle-sang i løf-paulun det skønne!
Nej! om mig tyckis ret, Jessæi Psalter klinger,
En kongelig Poet, en Konge-dict udsiunger,
Den Himle-Keiser høj, al Verdens Bygnings-Herre
Til største Herre-pral, til største Konge-ære.
Her op, her op min Sjæl, lad af, lad af at sofve,
Den ære-klædde-Gud begynd med ham at lofve,
Det ævig-klare Skin af Liusets springe-Kilde
Der Verdens mørke Malm et Himmel-Lius bestilde,
Ja, som et vandblaa Tælt ofr Jorden Himlen fører,
