Tekstbase - kontekst
Du er på side 254 af 263 sider
Document Buttons
Sligt jo beviiser nok, at ved Fornuft den stoore,
En Mester riig af Konst kand giør' en ny Natuure.
End kand en Konstener ej føøre vel til veje,
Liif-løse Legomer der Rørelse kund' eje,
Dog Sindet oc formaaer, sligt Diur til vej' at bringe,
Som i den hviid-blaa Luft baad' op oc ned kand svinge.
Architas drablig lærd den Tarentinske Herre,
Med Væct oc veder-væct oc Mathematisk-Lære
Udretter konstelig at den velgiordt Træ-due,
Hen ofvr en gandske Hær kand yndeligen flue.
Hvad vil jeg sig' om dig, du Mestere du giefve,
Den Ørns Forkonstner braf der som hand maatte lefve,
Fløj Keiseren imod med større langt behage
End alt det præctigt Folk der hannem skuld' indtage.
Den samme Konstener i vel-beverted Stue,
Af Haand udflye lood en Staal-vel-skabter Flue
Der svirred' om oc om ofvr hviid-klæd' udtract Diske
Oc der den mødig blef, sig atter at forfriske,
Sig sette sindelig paa egen Mesters Haande,
Som hun kund' hente der ny Vinge-mact oc Aande.
O selsom Mesterkonst som i en Plats saa ringe,
Med Instrumenter saa til mange leed oc gænge,
Vect, Hiul, oc andet meer fand sted oc plats det romme,
At dette døde Staal kund' om oc om saa komme.
I klare Himle self, end dog i heel gesvinde,
Fuldkommer eders Løb, slet intet oc befinde,
Der eder hindre kand; undgaae dog ej den Aande,
Som Mensken følge kand der dyb er i Forstande.
Den Persianske Schach, der hand ej var fornøjed,
At halfve Jorderiig var til hans Stool forbøjet.
Om Himlens Regiment oc Herskab ind at tage,
Hand bygd ej Taarn i Luft som Nimrod fordum dage,
Ej heller Steen paa Steen, paa Klippen Klippen lagde,
Men sig fast meer til pas, oc som ham best behagde,
Lood af Cristallet puurt en Himmel støbt oprette,
