Tekstbase - kontekst
Du er på side 255 af 263 sider
Document Buttons
Oc den ofvr Thronen sin saa konstelig opsætte.
At hand saasom en Gud kund' underfods beskue,
Den rette Himmels Blus oc Soolens gylden Lue,
Nu under Hafvet gaae nu op igien at komme.
Men saadan Himmel-verk hvad kunde det dig fromme,
Der rommer' icke var end det kund' her begere,
Saadan en Konge-stool, oc daglig under være?
Men hvem, ô kiere Gud, skal tro' at Mennisk' haande,
Ny Himmel gjøre kand, ny Stierner, Himle-brande,
Som ved ret stadig gang, oc gang igien tilbage,
Afmaaler Aar oc Tid, med Maaned, Stunde, Dage?
Dog er det skrefven op, oc tegnet klart i Boge,
At Archimedes sligt gjort hafver vel den kloge.
Hand oc de Romre som hans Færne Stad belagde,
Til Lands saa vel som Vands, vel friit med Fyr-spegl plagde,
Opbrændte Flooden stoor, foruden Ild, med Ilde;
Marcellus i hvor kæk, (hand vild' oc icke vilde)
Maatt' ofte slet bryd op: det denne Mester eene,
Bestild' oc ej med mact, men Konst hin gylden-reene.
Hand oc den Himmel ny, ny Stjerner giøre kunde,
I sine Glober trind' oc Himle-buer runde.
Saadant et Mesterstyk' i Kiøbenhafn vi hafve,
Fra vor Brahæo braf, en Førstelige Gafve.
Der var oc Longomont, som ej er at mis-priise,
Med Cirkelens Qvadrat, blandt andre lærd' oc viise.
Det dreflig Himmel-verk med underlig manere,
Der Keiser Ferdinand lod Soliman forære,
Maae denne Sted bestaae, med Under fleer' oc mange,
Thi Sindet trettis kand, naar mand for viidt vil prange.
O du fuldkomne Diur, som kiøre kandst oc vende,
Den Himle-Stierne-Vogn; du som din mact kandst sende,
Til Himlens Firmament, som oc ved dyb Forstande,
Til Dag- oc Natte-Soolhâr tømmen udi Haande,
Din ifrig Lyst det giør, at du kandst eftermaale,
Det aller-skønste Verk i Himlens runde Salle;
