Tekstbase - kontekst
Du er på side 37 af 263 sider
Document Buttons
Hjarne, der da vare Faa, Propheter i Verden.
Regner, der da vare Faa, Christne i Scandinavien.
Saxe, der da vare Faa, Lærde i Norlandene.
Arbo, der da vare Faa, Danske Poeter i eget Spraak.
GRafskriften jeg skref Kong Frode til Ære,
Der tryldede Koo nedlagde den Herre.
Jeg tiente mig dermed Kronen til Løn,
Langt ædler' end Laurbærkronen fuldgrøn.
Du Hiarne ved Din Skaldre Hierne
Dig Thronen fikst oc Kronen.
Ved Skalder-Konst jeg aldrig Krone
Til arfve Kunde hverfve.
Dog for mit Sverd oc Mact hin Svare
Folk Svie maatt' oc tie.
Til Ormen mig i Bryst oc Barme
Til døde Beed oc øde,
Da Sang jeg mig i Soorte Fængsel
Fra Krone Slet oc Throne.
SVatsig Tunge, ferdigt nemme mig af Gud forlened var,
Jeg oc kunde vel min Pen riimviis oc u-riimviis røre,
Saa al Verden der af maae Danmarks Mact med under høre.
Naboe Gottisk Olavite derfor til mig afvind bar;
Dog min Landmand Rosefontan mig mod ham forsvaret hâr:
Wormius, Stephanius begge hannem Bistand giøre,
Mine Vers oc Romerstiil dermed de til Priis udføre,
Saa en hver dem højest ynder, uden Daaren oc en Nar.
Indføris som personligen hver at tale sine Ord.
I. Hiarne Skald med sit Løbe-riim.
II. Regner Lothbrog, med sit Biarkemaal.
III. Saxe Lange med sin Klingedict.
