Tekstbase - kontekst
Du er på side 40 af 263 sider
Document Buttons
Af sin Natur er jo for sig
Saa liflig rijg oc præctig,
At ingen der til betle tør
Udlændisk glands oc smycke,
Som hende saa vanhældig giør,
At hun ey tør opdycke.
En artig Pen kun fattis her,
Os kunde Veyen bane,
Som moxen nu saa vildsom er,
Som gang i Bryst paa Trane.
Var mangen her i voris Land
Saa Sinderijg oc kyndig,
Som Arrebo den lærde Mand,
Oc i sin Stijl saa fyndig:
Opitz for Dansken fick it Glas
At stande da tilbage:
Da fick Ronsard, Ja self Bartas
Top-seylen jnd at tage.
Thi naar hans søde David vil
Guldharpen sin opstemme,
Saa dyb en Sorrig ey er til,
Mand den jo strax maa glemme.
Vil hand om Guds almæctig Haand,
Oc altings herkomst dicte,
Strax har vor svage Siel oc Aand
Self Paradijs i sicte.
Ja hafde bleegen Død sin Ret
Saa snart af ham ey krefvit,
Vor Dicte-kunst saa tung oc slet
Vel aldrig hafde blefvit.
Gud hannem glæde der hand er,
For søde Rijm hand giorde,
Det ønsker hannem en oc hver,
Som end er ofven Jorde.
Anders Bording.
