Tekstbase - kontekst
Du er på side 39 af 263 sider
Document Buttons
Syndig i Ord, saa Riig oc saa Stor sig herligen skicker,
Svinger sig høyt som Fuglen vel fløgt i Skyen sig sticker.
Andre, som ey opnaae denne Vey, ved Jorden maa bliffve,
Paa egen Viis, med ringere Priis, saa slet hen vi skriffve:
Stafvelsers tvang den korte gjør lang, Maal rictig ey holdis,
Ey heller Tall, ey Ordenis Val; stor U-held forvoldis.
Men i Maneer som Arebo teer hâr Lærdom med Lycke
Drefvet sit Verck, Naturen fuld sterck giort sit Mester-stycke.
Arbois Nafn, for Konsten oc Gafn, skal priselig mindis
Lenger' end Riim, oc Runer med striim i Steenen kand findis.
Epigramma.
REgia si Hjarno cessit per metra Corona,
Qvis neget Arboo cedere Cæsaream?
FOR slette Riim kund' Hiarne naae
En Kongelige Krone,
Vist burde Arbo settis paa
En Keyserlige Throne.
Peder Nielssøn Mehrn,
Acad. Hafn. Vicebibliothecarius.
DEt er, ô Danske Mand uqvems
Dig fremmed' Ord at laane,
Fra Tybren, Seine, Rhijn oc Tems,
Oc saa dit Sprog forhaane.
En glatter Stiern oc deylig Hud
Nock af sig self beprydis;
Men sminckis den for meget ud,
Da rynckis den oc lydis.
Vor Moders Maal, saa fremt du dig
Der i ret giorde mæctig,
