Tekstbase - kontekst
Du er på side 55 af 263 sider
Document Buttons
Hafde hun nær besvimt, oc daanet falden til Jore
Ofver slig velberjmt, oc præctig Kongelig fore.
Salige (sagde hun) maae vist dine Tienere være,
Hvilke beskue saa, din Pral oc Førstelig Ære.
Kieriste Christi Ven, hvad er Kong Salomons Huuse?
Ere de værd med Pen, mod Himlens Bygning at roose?
Eller hans Tafel-skik mod den Huusholding at priise
Hvilken med Mad oc Drik, al Verden monne bespiise?
Enge-Lilien grøn langt gaaer hans Herlighed ofuer.
Hafve-rosen saa skøn langt større Herlighed lofver.
Bien i Trunt oc Stok langt artiger virker sin Kage,
End Kong Salomons Kok al sin Sku-essen kand bage.
Ej Bie-Kongen er stoor, dog hâr hand Tienere fleere,
Oc gaaer stærcker til Bord, oc Skaanes Kagen ej meere,
Spiiser end ocsaa sødt, oc aldrig Dugen optager,
Setter de Svenne blødt, dem liige Klæder opdrager.
Derfor oc hvo som ret slig HErrens Gierning begrunder,
Maae vel snarligen, slet til Jorden, synke med Vnder.
Ja hand hiertelig spør, hvo er den Mester oc Herre
Som sligt skaber oc giør? hvad Titel monne hand bære?
Salomon ej; som bær dog priis, for alle de viise,
Croesus er icke værd, i slige maader at priise.
Engelen ej var til, sig self ej kunde hand giøre,
Mindre saadant eet Spil i ringste maader udføre.
Mose Guds Mand oc Ven, en høj Scribenter for alle,
Med forgyldene Pen, mon hannem Elohim kalde.
Elohim er hans Nafn som har af ævighed været
Gud til ævige Gafn, oc Gud ævindelig æred;
Hves u-endelig Mact, oc Viisdom uden al ende
Hves u-kændelig Pract sig hermed gifver tilkænde.
Som Apostelen klart de Romer' oc alle mon sige:
Hans u-siunliger art sees af hans Skabninger riige.
Ja Propheter end oc os øjet beder opkaste,
Himmelen uden spraag kundgiør hans Krafter saa faste.
Græset er ej saa lidt, Græshoppen icke saa ringe,
