Tekstbase - kontekst
Du er på side 57 af 263 sider
Document Buttons
Got oc lyckeligt Verk de Gud den gode tilskrifve,
Men, den onde Gud, sterck Skyld, for det onde de gifve.
O nej! ofver al Spot, slig Spot er slagende bommer,
Ont, saa vel som alt got, af HErren alleene frem kommer.
Lius hand skaber oc mørck, hand Freden gifver oc tager,
Jød' oc grummeste Tyrk, den Ond' ej Skaber ej mager.
Ond er Diefvelen oc; hvor ond hand immer kand være,
I begyndelsen dog good, hannem skabte vor HErre.
Tyrker Jøderne med, som ville Sønnen ej kænde,
Samt al Kætterske Sæd, vi Ryggen ville tilvende,
Oc paa Skaberens Trøst, den Bygnings Grundvold, betracte
Den Mosaiske Røst, for alle Svermer at acte.
Ævige Gud, hvad Verk, vil saadan Bygning udkrefve,
Som, saa præctig oc stærk mon ofvr oc under os svefve.
Salomon hand hug ned i Libanon Cederne Ranke,
Lood Skibsfloden oc med, hen til Ost-Indien vanke,
Hiram søgte hand oc, om Træ, Bygmester' oc trygge,
Før hand kunde faae nok til HErrens Tempel at bygge.
End vil Torfver oc Steen til Bonde-hytter oc Lude,
End vil Tømmer oc Green til Hyrde-bolig at klude.
Icke begrifveligt hvad Verden skulde da fordre!
Icke beskrifveligt hvor den saa kunde bygt vorde?
Dens Materie her nu kaldis Himmel oc Jorden.
Selsomt dette jo er, at, der af, Verden er vorden;
Er da Jorden af Jord, af Himmel Himmelen blefven?
Hveden kom første Jord? hvoraf er Himmelen drefven?
Er ej Himmel oc Jord paa anden oc trede Dag giorde,
Hvor da blifver Guds Ord? til hvad vil skrifveren vorde,
Vi her skulde forstaae hvad Mose Himmelen kalder,
Før vi viidere gaa', at vi paa Vejen ej falder.
Himmelen første Dag, oc Jorden Mose vil næfne,
Thi til bunden oc tag, der strax maa være good efne,
Al Materi paa stand den Bygning kunde behøfve,
Himmel oc Jorden.
