Tekstbase - kontekst
Du er på side 100 af 135 sider (Side 228 i forlægget)
Document Buttons
Dær vaar vdi blandt vell kaastelig Ting,
Atskillig Vilduærck oc Ræffueskind,
Met skønniste Biørne oc hujde.
Foruden alld Endde graa Siælle hud,
Och mange var skaaren i Stycker som klud,
Dog nogen oc sammen syde.
Der lagdis oc fræm vdi knippe tall,
Mangge kaastelig Horn, oc holdde dem fall,
For ringgeste Naael oc Hæcte.
Mand meener at være aff Eenhiørnings art,
Dog er det aff Diyur, oc Krafften klart,
Ey værre dend Eddel oc Ecte.
Det Beest som dette Horn drager oc bær,
Blandt Bøllen i vilddeste Hawet er,
Dend Andden paa Landdet hitt tørre.
I Krafften kand mand dedt oc klarlig see,
At de erre atskillig oc tuendde lee,
Dog GVD monne det aldt giøre.
Med fleere deris Vare de førde hæn need,
Och spridde dæm vd, oc lagde paa Reed,
At huær kund see oc skue.
Saa frembær oc Skibs Folcket der imod,
Aff deris Kram hen vd for fod,
De tenckte dem bæst kundde due.
De stode der om giorde anden sin Legn,
Och snacked allene met hændder oc Tegn,
Huor huær det bæst kundde yde.
Mand tog hæn op, huad mand syntis kiært
Tyckte dend andden, dædt vaar dæd vært,
Saa loed hand hannem det nyde.
De bøde de Grønlændder Pængge oc Søll,
De vildde ey een gang see dær till,
Tog hældder Hæcter oc Naale.
Staael oc Jærn howit de saa væll,
De gaffue dærfor væll Hundred maal Skæl,
Som dyrest mand vildde dædt fale.
Bue oc Pjl: deris Aarer oc Skjff,
Och Kiorttler oc Skiort aff Rygh oc Ljff,
For Jærn saa lode de springge.
