Tekstbase - kontekst
Du er på side 101 af 135 sider (Side 229 i forlægget)
Document Buttons
De acter ey værd, eller andden sljg Sag,
Mæn Eeniste Nøden oc Eget Mag,
Dæd anddet er dennem kun ringge.
Landdet der neddre er baert oc Kaael,
Och giffuer dem huercken Jærn eller Staael
Som nyttis dog alle Dage.
Men Trangen dend bruger vdi dænd Stæd,
Huassiste Steen, och Beenene med,
Mæd Trælldom oc møygen Wmage.
Thi tog de Jærnet lod Gulddet staa,
Och vaar vel at ynske, huer tenckte der paa,
Sin Nød oc ey Hoffart at acte.
Mæn som dend ledige Gærighed,
Forfører aldt Mennisken mangeled,
I alle sine Giærning oc Facte:
Saa rørdde dend oc Grønlændderne til,
De snapped aff Baadden oc Skibbet i døll,
Huad de kundde der løss giøre.
Och gaff sig omsier til Ancker oc Tow,
Och filed oc gnaffuit der fast oppaa,
De vildde det slæt hænføre.
Dær de nu saa haffde handlet oc kiøbt,
Och Landtzsens Hawn oc Grund forsøgt,
Tre Dage hæn vd paa Reede.
Och saae der vaar ey meer' at formaa,
Thi lawet de til at rycke der fra,
Dog loed de det inggen Mand vede.
Dend fierde Dag der allting vaar klart,
Saa skicked de dennem til Seyel oc Fart,
Tho Grønlændder vor der indde.
Dem lode de hinddre, oc tog dennem med,
Dær de det formærckte, fortyckte de ded,
De vildde ey lade sig tuingge.
Men satte Værge, som de kundde bæst,
Beedis oc slogis, som Hundden oc Hæst,
Saa Gallne vaar de vdi Sindde.
Och som dend vilddeste Basse oc Hind,
Naar dem i Garnedt fælddis omkring,
Mon gruelig bryde oc springge.
