Tekstbase - kontekst

Der Suerre det acted hand spør hende ad: Jeg tenckte min Moder skulle være glad, Mig thimis som andre Clærcke. Ach, suarede hun, den Ere er goed, Men maatte dig skee, effter Byrd oc Bloed, Dig sømmet vel Norrigis Krone. Kong Siuard hand var din Fader bold, Kong Mogens tog fra oss met Mact oc vold Bode Land och Kongelig Throne. Suerre hand stoed oc vndred' der paa, Enddog hand kunde da lidet formaa, Dog var hand fredig i sinde. Det tage sig huad det kand for hæld, Jeg skiffter ey Norge for Præstegiæld, Den stund ieg Liffuet kand vinde. Och kaste der strax baade Kiortel oc Bog, Och gænnisten offuer til Norrig drog, Fandt Landet i vilde rede. Mellom Jarlen oc Kongen var hemelig had Der skede saa mangt it blodigt Bad, I Riget der allestede. Kong Mogens hand giorde Kong æeth meen Och slog paa Rhe Kong Øygesteen, Met Birckebender hin hulde. Det Folck var Kongernis Slect saa tro, Forlode der offuer bod' Hustru oc Bo, Och Krien de effterfulde. Och der nøed icke Fred eller Lhy Da holdt de Skowen saa langt fra By, Dem kunde slæt ingen tuinge. Der Klæderne sleedis oc rynddede hen, Aff Birken flaade de Næffuer igen, Om Benen mon de den binde. Och kaldis der offuer Birckebeen, Vdturit aldt ont, som haardeste Steen, Før de der' Herre vild' sujge. De som vndkom hyldet Suerre igen, Och dreff omsier den Sag der hen, Hand kom til Norrigis Rige.