Tekstbase - kontekst

Hand lagde i Sogn Kong Mogens ned Erckebisp Øygesteen gruit der ved, Dog motte hand hannom oc tiene. Siden slog hand den Kulunger Hærr Som løyg sig at vaere aff Konge Fær, Och fick saa Kronen allene. Der met gick Grønland oc vnder hans hand, De skattet oc skylled ham alle Mand, Huer effter sin Bo oc Haffue. Døden hand kom met Sygdom oc Meen, Och lagde ned Erchebisp Øygesteen I Trundhiem sattis i Graffue. De kalled djd Erick fra Staffanger hen, Och sætte Niels Arnesøn der igen, Kong Ingis halffbroder met Ere, Saa drog da Erich aff Riget til Rom, Tog Pallium der, oc igen kom, Bleff dog icke lenger derre. Kong Suerre vilde mindske hans Sagefald Thi loed hand hannem baade Kircke oc Kald Hand vilde ey met hannem trætte. Och reyste til Danmarck saa hemmelig, Fandt ErchebispAbsolonder for sig, Hoss hannem hand sig nedsætte. Saa korid de Bagger vdi hans Sted, En anden Herre, som Atzer hed, For dennem oc Grønland at raade. Oc gaffue hannem høyeste Kircke Ræt, Offuer Bisper oc Præster, som der var sæt, GVD Kircken oc dem til gode. Da døde Kong Suerre oc lagdis i Jord, Och Hagen hans Søn teedis Ere stor Mand gaff hannem Spjr oc Krone. Da voxte Bisp Arild paa Grønland var Med Tiden til temmelig Alder oc Aar, Dog ville mand hannem ey skone. Hand keedis fast ved den Grønlands Fær, Eller (kand skee) var bedre vær, Hand lysted i Norrig at bliffue.