Tekstbase - kontekst

De kallede Guttorm vdi hans Sted, Och gaff hannem Kircken oc Stictid med, GVDS hellige Hiord at føde. Hand sad kun stacked paa Elleffte Aar, Saa faldt han oc aff oc lagdis paa Baar Och Peder fick Trundhiems Sæde. I hans Tjd sad Norrig oc Grønland i Ro, Huer Mand de meeret der' Haffue oc Bo, Och leffde met Lyst oc Glæde. Siden burdis paa Øerne indbyrdis Krj, Mellem Oluff oc Godred, de giorde der j, Hin anden wbødelig Skade. Kong Oluff slog Godred oc var saa slæm, Tog fra ham Øyne oc Mande læm, Hand skulde ey Arffuing lede. Och lagde saa Regnald sin Broder need, Met Herre Skiold paa Tingeualle Heed, Och seyled sig saa aff Lande. Til vnge Kong Hagen i Norrigis Land, Oc ville der tage vdaff hans hand, De Øer i Væster Strande. Men Kongen misztyckte hand var saa jld, Oc viste ham ringe og lidet til vild, Hand vilde for Landet selff raade. Forlænnit det een sin egen Mand, Huszbach Omundsøn vnder sin hand, Met Kongelig Spjr oc Naade. Djd seyled met hannem saa mechtig een Hær Kong Oluff vaar sielffuer vdi den Fær, De Bagger til liden baade. Paa Bothø bleff Huszbach slagen ihiell, Mand mener met fulde vel lidet skell, Det kunde vel Oluff raade. Saa bleff de Øer paa nogen tjd, Vnder Oluffs haand paa Kong Hagens Ijd Dog det varit icke lenge. Da seyled Bisp Helge fra Grønland ned, Til Iszland at tage sin Kircke besked. Som Peder aff Trundhiem djd sende.