Tekstbase - kontekst

Men tog den Norske Low vdi hand, Dømde vnge Herr Hagen til Rige oc Land. Och Norrigis Krone at bære. Saa bleff hand en Konge strax korid oc kend, Och Skule gaff hannom sin Dotter i Seng Saa lidet det værdt monne være. Hand viste Kong Suerre vor Bispern' imod Och bleffue hans Søn ræt aldrig god. Dog de maatte Machten vjge. Men kom der nogen kurre oppaa, De skulle saa snarlig falde ham fra, Och lægge ham slæt i Ljge. Hand holde met dem, vnder hoóiken i Lønn, Och vor den første der nappid aff Rønn, Och myste bod' Ljff oc Lande. Det gick oc flux met Bisperne om Den ene hand døde, den anden hand kom, Det kunde ey lenge stande. Bisp Jon paa Grønland hand døde oc hen, Der kom en anden hed Jon igen, Som Atzer aff Trundhiem vjde. Kort døde oc Atzer, och Thoure fick Macht. Bode Norrig oc Grønland bleff vnder ham lagt, Met Bisperne der besjde. Da kom der Tidend oc visse bud, At Engelandtz Konning hand rystede vd, Fem hundrede Skib i Flode. Och gæstede Irlandtz Konge der med, Hand sparit ey Øer, ey nogen Sted, De maatte ham gaa til fode. Da giorde hand Mandø, oc andre der om, Som laa vnder Norrigis Herredom, Ved Folke en dræffuelig Skade. Der Jon paa Grønland spurde der fra: Døde hand oc hen, oc lagdis paa Straa, Och Helge fick Kircken at raade. Erchebisp Thoure i Trundhiem sad, Hand bleff der effter ræt alderig glad, Stor Soet tuingde ham til døde.