Tekstbase - kontekst

Fra Alphonso den Tiende aff det naffn, Der fick effter Vilhelm, som vjde staar saffn, Den Rommerske Crone i hende. Hand vaar en Herre saa Visz oc klog, Haffde dapffert til Grunde studeret sin Bog, Saa møget hand der paa vende. Paa Himmels løb Ene, i Guld oc Sølff, Fyrretyffue tusind' Gylden mand sige vil, Och lod sig end der hoss høre: At Astra skulde giffue ham mere Acht, End Rommerske Rige met all sin Macht. Som de monne ocsaa giøre. Thi lod hand det Rommerske Rige gaa hen, Och sætte sig ned hoss Blick oc Pæn, Som laa ham langt mere i sinde. Loed regne oc skriffue met stor wmag Sine kaastelige Taffler oc anden slig Sag, Mand kand hoss Clærckerne finde. I Lægekaanst giorde hand ligerujsz, Och bær met Ære det naffn oc Prjss, Hand gaff oss de Kaanster i Volde. Hand haffde i Senge en Dronning saa ven Violenta aff Arragonien Kong Jacobs Daatter hin bolde. Hand fick hende misztenckt oc actede paa, At skiude hende aff sin Kongelig Bo, Som hand meente met god Effne. Hand vaar en Herre saa mechtig oc god, Herkommen aff gamle Gotters Blod, Och vilde der friste sin Skæffne. Thi sendde hand vjde aff Riget vd, Til Norrigis Konning sin sendis Bud, Och lod om hans Daatter bede. Frøken Kistene hed den Lillie Vand Hendis Fader gaff hende de Herrer i haand, De førde hend' langt aff Leede. Der de komme frem, de fauffnedis vel, Men der det beuisis met redelig skel, Den Dronning wskyldig at være.