Tekstbase - kontekst

Hand meget fortrød den Wræt stor, Och straffed dem hart hende kom i ord Hand vilde hend' ey ombære. Saa gaff hand sin Broder en Geistlig mand Erchebispen til Hispal Philippus,hed hand Den Eddelig Frøken til Ecte. Den Bisp hand lagde hen Bog och Staff, Och gaff sig met hende i Ecteskaff, Hand meente det ocsaa GVD tecte. Alphonsus lod rede sligt Brøllup til, I Spanen (mand det vel sige vil) Vaar aldrig før dettis ljge. Hand gaff den Frøken paa Brudebenck, Land, Borrig, oc Fæste til Æris Skenck, Som findis end i det Rjge. Valdecornen met allt sit Eye oc Gods, Aluam, oc mectiger Fester der hoss, Met Folcket som der om bode. Mand vil det sige (dog oss er wkend) I Castel at leffue oc erre end, Deris Eddelig Æth oc gode. Erckebisp Selle da lagdis i Ljg, Lod Egner Stictet effter sig. Met Bulle oc Pawelig Breffue, Stadfæstis ham all den Kircke Ræt, Offuer Norrig oc Grønland føre vaar sæt Ved mechtige Herrer oc geffue. Da burde de Ølender klammer och Kjff, Det kaasted den mechtig Kong Hagens Ljff, Dog hand vdaff Hællsoet døde. Hand slog de Skotter, oc giorde dem vee, Beskicked paa Øerne Konger tre. At læske ham ved slig møde. Och seyled der fra til Ørckenø Der bleff hand suag oc siden dø, Och lagdis vdi Bærgen i Graffue, Da faldt met hannem, oc segnede need, Ald Norrigis fordum Hærlighed. Som kom ey siden i laffue.