Tekstbase - kontekst

Hand er den sidste baade Bisp oc Mand, Til Grønland senddis fra Norrigis Land. Der Clærcke oc Lærde Mænd skreffue: It Tusind aff Guds Søns Naadis Aar, Fjre Hundred oc Sex, som skreffuit staar, I Norske Bøger oc Breffue. Siden døde der effter een stackid Stund, Dronning Margrette, oc gick paa Grund, De Eldste i Raadet vare. Saa fick Kong Erick en fræmmed Mand, All Danmarck oc Norrig vdi sin hand, Saa meget at offuerfare. Hand haffde met Suærrig oc anden slig sag, Hand Enddelig maatte bestille i Lag, Och kundde ey Grønland skøde. Christopher aff Beyren vaar stacked Tjd, Hand vendde der hen sin Anslag oc Ijd, Det Vænddiske Mod at øde. Der faldt met hannem Dansk Konge Blod, De Oldenburgsk Herrer, oc Stamme god, Fick Rjget at faarestande. Kong Christen, som vaar den Første Mand Gaffs nock at skaffe til Land oc Vand, Før Suærrig gick hannem til haande. Saa haffde hand oc meere Lyst oc Mod, At vjde huor det til Rome stod, End Nord vndder Grønlands Sjde. Hand reysed der hæn med Pillegrjms Staff, Den Reyse hun hannem meer Fordel gaff, End Grønland i alle sine Tjde. Hand huerffuit Dansk Krone, det Ditmersker Land, Och Rjget een Euig Frjhed i hand, At holde sin Høye Schole. Och sonedt paa Veyen saa manggen Sag, Der kom baade Rom oc Danmarck til mag, Met Mechtige Breffuer och Bulle. Kong Hans hand haffde saa ljden Fred, Steen Sture hand hindret ham mangeleed, Før hand kundde ham fordriffue.