Tekstbase - kontekst

Och loed det tegne met fljd oc Art, Paa Korted oc Rullen saa konstigt oc klart, At mand sig der effter kund' skicke. Oc som hand sligt haffde i Giærning oc gær Och vildde forsøge den Reyse oc fær Fick Dybeck ham andet at vare. Maatte rømme aff Riget, fra Bisppedom, Och drage den lange Væy vd til Rom, Der bleff hand lagdt oppaa Baare. Dog bleff den Kundskab ey slæt lagdt need, Kand skee vel mangen der om end veed, Huem ellers der paa vildde jle, Men der Kong Christiern var rømt aff land Och Fredrich hans Farbrodr fick Riget i hand Och huer howet Ro oc huile. Da vaar vnder Baggerne indbyrdis sæll, Som toge sig for oc trøsted sig væll, Dend Grønlandske Bond at findde. De ridde sig vd oc laffuet sig til, Paa GVD oc Lycken at voffue det Spil, Om de kunde noget vinde. Dog finder mand ey huad de haffuer giort, Den Reisse er næppelig gangen fort, De finge langt andet at wure, De stode fast paa Kong Christierns Sag, Hun gaff dem Møde oc megen wmag, De maatte lang tid vdture. Derr met bleff Grønland stille oc quær, Derr fick ingen stunder at prøffue dend Fær, For Rjgens oc huærmands Sage. Derr handlis vel tjt mellem Konge oc Raad, Slig Anslag kund' engang komme paa fod, Och Ladet ey længer drage. Och Kongen hand tog sig saa vist i Sind, At vænde der paa baade fljd oc vind, At driffue dend Sag til Endde. Sagde aldtid at Hætland oc Ørkenø, De skulde vist, vden hand snart bleff dø, Komme Norrig igen til Hende.