Tekstbase - kontekst
Du er på side 82 af 135 sider (Side 210 i forlægget)
Document Buttons
Dend menige Mand er frisk oc føer,
Væl laskid oc Læmmed, som der til høer,
Mæn meenlige gusstig oc bleege.
Haffuer langge, oc der til skiden haar,
Met Sællskinds Klæder, som huer formaar,
Væll syet met Seener hjn sege.
Som Landdet er baert: er Folcket wan Art,
Deris Sind, oc hiærte er steenende hart,
De kand sig sælffuer ey raade.
De dyrcker ey Jorden, som HERre Gud bad,
Men søger, som Beesten, der' Øll oc Mad,
Och leffuer i wsel maade.
De Quindder de see saa sælldtsom vd,
De bær ey paa Hoffuedet Hatt eller Klud,
Det haar hengger aldt vdi lase.
Ved bægge Øren er bundden een tausz,
Det anddet er lagdt, oc skicked til lausz
At Ryggen hæn ned til Hase.
De riffuer der' Ansict, oc smøer der paa,
Baade Blaaet oc Guelt: oc acter ey aa,
Sjn Skabning at ære oc pryde.
Skiortter oc Særcker aff Fiskenis Sund,
Aldt meesten dend Mad de sticker i Mund,
Dend lader de allderig syde.
Flæskid vdaff dend feediste Siæll,
Før det bliffuer dødt, eller kølet væll,
Met skidden Rødder oc Blade.
Det holdder de for en Læcker Braed,
De sluger det ned, oc ere saa graed,
Oc skøder ey Bord eller Fade.
Som anddre de visker med Dug oc Ljn,
Saa bruger en huer der Tungge sijn,
Och lader sig det væl smage.
De acte ey Reenhed, Blysell ey Tuct,
Dem følger alltid saa strængger en Luct,
Som stinckendde Trann oc Lage.
Deris Kiortle er romme med langge Skød,
Skickede effter som trang oc Nød,
Dem kundde sig gaffnligst giøre.
