Tekstbase - kontekst

oc Liggendefæ der ieg haffde her paa Iorden, i den iammerlige Barnefødsel, oc du HERre haffuer skaaret mig it Riffben, oc it stycke aff mit Hierte, dog troer ieg, at saadant icke er skeet, vden din vilie oc behagelighed, Du haffuer giffuet mig hende, oc ladet hende vere hos mig en tid lang, oc nu haffuer du taget hende igien til dig aff dette ælendige Liff, effterdi hun haffuer kient din Søn, oc hannem trolige paakaldet, Trøst mig arme bedrøffuede oc ælendige Enckemand, oc hielp mig at bære min Sorrig, Oc opføde mine fattige smaa Børn, beskicke oss ocsaa en salig Stund, at baade ieg oc de, oc alle mine, kunde snart komme tilsammen faar dit Ansict, vdi en ny oc fuldkommen glæde oc euigt Liff oc Kierlighed, du som planter all Erlig Kierlighed, oc kand giøre aff Sorrig oc Bedrøffuelse, euig Fryd, Glæde oc Behagelighed, dig skee Loff i Euighed, AMEN.

O HERRE Gud Himmelens oc Iordens skabere, du Konnig offuer alle Konger, oc HERRE offuer alle Herrer, Du som haffuer skabt mig aff intet, til dit Billede oc Effterlignelse, oc haffuer igienløst mig arme forlorne oc fortabte Menniske, met dit dyrebare Blod. Ieg beder dig, at du vilt naadelige see til mig din fattige Tienere, lige som du haffuer seet til den Cananeiske Quinde, til den arme Synderinde Magdalenam, til Peder vdi Sallen, oc til Røffueren paa Kaarsset. Ieg bekiender mine Syn der faar dig, oc om ieg end skiønt gierne vilde skiule dennem, saa kand ieg dog icke, effterdi at alting staar obenbarligt faar dine Øyen. O HErre Gud spar mig. Spar mig HErre Iesu Christe, thi ieg er arm oc ælendig. Ieg haffuer fortørnet dig met Hoffmodighed, Gerighed, Æregerighed, Wtuctighed, Lætferdighed, Løgn, Had oc Affuind, oc andre Synder. Ieg bekiender mig skyldig for mine store Misgierninger, huilcke mig hart trycke.