Tekstbase - kontekst

HERRE Gud ver mig naadig, oc spar mig. Spar mig HERRE Ihesu Christe, thi du est min Saliggiørere, du est min Hielpere, min Gienløsere, min HERre oc Konning. Du est mit Haab, min Tillid, min Trøst, min Styrcke, mit Liff oc Opstandelse, mit Liuss oc Forlengelse. Sig saa til min Siæl: Ieg er din Hielp. Reger mig, beskerm mig, styrck mig, oppeholt mig, glæd mig, oplius mig, besøg mig, opueck mig aff Syndsens død, thi ieg er dit Creatur, oc dine Henders gierning. HERre forskiud mig icke din fattige Tienere. Ond oc wuærdig er ieg, det bekiender ieg, Dog huad heller ieg er ond eller gaat, saa hør ieg alligeuel dig til. Til huem skulde ieg ellers fly? For huem skulde ieg ellers klage min nød? Naar du vdskiuder oc vdstøder mig, huo vil tage mig op igien? Naar du icke vilt kiende mig, huo vil da ansee mig? Er ieg end skiønt wreen oc wuærdig, saa kand du giøre mig reen oc værdig. Er ieg blind, saa kant du opliuse mig. Du kant vel opuecke mig døde oc begraffuede Menniske igien, din mact oc krafft er større end min suaghed oc skrøbelighed er, Din Godhed er større end all min Ondskab. Du kant mere tilgiffue oc forlade, end ieg kand forbryde, din Naade oc Barmhiertighed er meget større end alle mine Synder oc Misgierninger. Derfaare see icke til, huor mange oc store Synder ieg haffuer giort, Men forbarm dig offuer mig effter din store Barmhiertighed, oc ver mig arme oc fortabte Syndere naadig, Du haffuer sagt: Ieg haffuer ingen behagelighed til den Wgudeligis død, men at den Wgudelige omuender sig fra sine Synder, oc leffuer. HERRE ieg vender mig til dig, vent dig igien til mig, oc ver icke vred paa mig euindelige. Giff mig din helligAand, som mig kand lede oc føre effter dit Raad oc Vilie, paa det ieg kand ende oc beslutte mit Leffnet, vdi en fast Tro til dig, oc i en wforfalsket Kierlighed oc Endrectighed til min Næste, du som met din Fader oc den helligAand leffuer oc regnerer, en sand Gud fra Euighed oc til euig tid, AMEN.